Brosbøl i slagsmål om plastikposer
PLASTIK – Det er i strid med regeringens egen ressourcestrategi, når miljøministeren gør sig til en del af et mindretal, som kan blokere for, at EU regulerer miljøbelastningen med plastik. Det kan i værste fald føre til en mangeårig udsættelse.
Lone Mikkelsen (tv) forstår ikke, at Kirsten Brosbøl blokerer for en fornuftig EU-regulering af den miljøbelastende forurening fra milliarder af plastikposer.
- Det er helt uforståeligt, hvis miljøminister Kirsten Brosbøl er med til at blokere forslaget, som støttes af EU-parlamentet og et flertal af EU-medlemslandene. Forslaget ville betyde en betragtelig reduktion af forbruget af plastik og dermed omfanget af plastik i det europæiske miljø, siger ph.d. Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd.
Det Økologiske Råd og Plastic Change glæder sig ellers over initiativet fra EU-Parlamentet, ledet af Margrete Auken fra den grønne gruppe. Forslaget vil gøre det bindende for EU-landene samlet at reducere forbruget af plastikposer med 80 procent i 2019.
Der er en omfattende plastikforurening i EU, som blandt andet belaster havene. Plastik er et super effektivt materiale, da det har en holdbarhed som overgår mange andre materialer. Men hvis det kasseres tidligt i dets levetid, længe inden det er udtjent, så bliver denne holdbarhed et problem for miljøet og for menneskers sundhed.
Plastik nedbrydes ufatteligt langsomt, og vil under nedbrydningen medføre flere miljøbelastninger i form af mikroskopiske plastikfragmenter, som fisk, havfugle m.v. opfatter som et fødeemne, hvorefter de kan blive kvalt i dem. Desuden ophobes dette plast på havbunden og i levende organismer.
Forstår ikke miljøministeren
- Plastik i naturen er en problematisk belastning, som både skader dyrelivet og menneskers sundhed. I Danmark bruger vi allerede flere gode instrumenter, såsom afgifter, til at nedsætte forbruget. Mange andre EU-lande kunne lade sig inspirere af dette til at få deres plastforbrug reduceret, hvis EU-reguleringen blev vedtaget, så jeg kan slet ikke forstå, at miljøministeren er skeptisk, siger miljøbiolog Henrik Beha fra Plastic Change.
I Danmark er det ifølge Det Økologiske Råd et problem, at ikke alle butikker tager penge af forbrugerne for plastikposerne. Selv om der er afgift på alle plasticposer, er det stort set kun supermarkederne, der tager penge for poserne i dag. Andre butikker vælger selv at betale afgiften og forærer poserne til kunderne.
En tvungen (men ikke fastlagt) prissætning af disse poser kunne være et andet instrument til at sænke forbruget. Provenuet fra afgiften kunne desuden med fordel kanaliseres direkte ud til arbejdet for en mindskning af miljøbelastningen fra plastik. Frem for alt vil EU-regler betyde, at en række andre EU-lande tvinges til at gennemføre begrænsninger, som allerede er sket i Danmark, pointerer Det Økologiske Råd.
I strid med regeringens egen ressourcestrategi
Kirsten Brosbøl begrunder sin modstand med en tvivl, om tallene for forbruget af plastposer i de enkelte medlemslande er nøjagtige nok. Men Danmark har tidligere brugt de samme tal for europæernes forbrug af plastikposer, som Margrete Auken og EU-parlamentet bruger – godt 100 milliarder plastikposer om året.
- Danmarks modstand er helt i modstrid med regeringens egen ressourcestrategi, hvor affaldsmængderne skal nedsættes. De danske husholdninger frembragte anslået 318.000 tons plastaffald i 2011. En reduktion af plastikposeforbruget vil medvirke til, at denne affaldsmængde bliver reduceret betragteligt, siger Lone Mikkelsen.
