Britiske økologer vil fodre konventioenelt

STORBRITANNIEN – Svigtende salg og dyrt foder får landmænd til at søge dispensation.

Britiske økologiske landmænd forsøger nu at få myndighedernes tilladelse til at fodre deres husdyr med konventionelt foder.

Det sker i et forsøg på at afbøde den økonomiske krise, som gør det svært at opnå økologisk merpris for økologisk kød. Landmændene er desuden hårdt trængte på grund af voldsomme prisstigninger på økologisk foder.

I øjeblikket koster økologisk kraftfoder op mod det dobbelte af konventionelt foder.

Landmændene vil fortsætte med at dyrke jorden økologisk, men er indstillet på at de ikke længere kan sælge deres husdyrprodukter som økologiske, og at dyrene ikke senere kan genomlægges og påny opnå økologisk status.

Det er især de økologiske æg- og fjerkræproducenter, der er ramt af nedturen. Det sidste halve år er salget dalet, fordi mange forbrugere, der før købte økologiske æg, nu i stedet vælger de billigere skrabeæg.

Også økologisk lammekød, kartofler og grøntsager er i dag er mindre eftertragtrede end for blot et år siden.

Knap fire procent af den britiske landbrugsjord drives økologisk uden sprøjtemidler og kunstgødning. Det svarer til 619.800 hektar.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: