Børn får jord under neglene og myrer i maven
SKOLEHAVE – Der er gulerodsdyrkning på skemaet og skovmyrer til madpakken, når agronom Helle Bojsen underviser folkeskoleelever i havedyrkning, madlavning og naturfag i skolehaven på Gråsten Landbrugsskole.
Helle Bojsen har haft et travlt forår i 2017 med to klasser i skolehaven alle hverdage. 19 skoler fra Sønderborg Kommune er med. Foto: Ulla Skovsbøl
Af Ulla Skovsbøl, journalist
Helle Bojsen har travlt med at forberede sig til dagens arbejde: Bålet skal lægges til rette, der skal rives i hønsegården, hvor nogen har smidt alt for meget grønt affald, bistaderne skal tjekkes, og så skal skovmyrer og buffaloorm gøres klar til smagstest.
Hun har afleveret sine egne fire børn i skole og børnehave klokken syv, og om lidt skal hun tage imod to femteklasser, når de kommer myldrende ind på Fiskbæk Naturskole, der holder til på landbrugsskolen i Gråsten. Det er to af 19 klasser, som hun siden april har undervist i havedyrkning, madlavning i udekøkken og naturfag under åben himmel i et nyt skolehaveprojekt i foreningen Haver til Mavers regi.
»Det er virkelig et super godt undervisningskoncept,« siger hun med eftertryk, og hun har ikke et øjeblik fortrudt, at hun har byttet sit job som husdyrbrugslærer på landbrugsskolen ud med jobbet i skolehaven.
Skolehaven er et nyt tilbud til alle skoler i Sønderborg Kommune fra 2017. Børnene får otte hele skolehavedage på landbrugsskolen i løbet af dyrkningssæsonen, hvor de ud over at dyrke grønsager og have også passer høns, holder bier og spiser myrer. De lærer en masse og har det sjovt samtidig. Tilbuddet er allerede så populært, at der er venteliste til næste sæson.
Undervisningen i skolehave foregår både ude og inde. Foto: Ulla Skovsbøl
Nyt job i skolehaven
Helle Bojsen blev færdig som agronom i 2004 og har undervist på Gråsten Landbrugsskole i otte år. Svin var det største fag på hendes skema, men der var også plads til biologi og bonusfag som læring, kommunikation, samarbejde, fagengelsk og staldpraktik.
»Men jeg var kørt lidt træt i landbrugsskolejobbet. Det var ikke længere så spændende for mig at læse fagbøger om grise, mens jeg blev mere og mere optaget af pædagogik,« forklarer hun.
»Jeg kan godt lide at bruge en kreativ og en legende tilgang til undervisningen, hvor man involverer sanserne og får noget bevægelse ind. Men det er ikke altid så let at få til at passe ind på en ungdomsuddannelse, hvor eleverne synes, de er ved at være færdige med at lege.«
Derfor var det en glad dag, da hun fik at vide, at hun blandt 50 ansøgere havde fået jobbet som leder af det nye Haver til Maver projekt, som Sønderborg Kommune har startet sammen med Gråsten Landbrugsskole og Fiskbæk Naturskole. I skolehaven får Helle Bojsen nu mulighed at eksperimentere med pædagogikken på alle mulige måder, og børnene fra 4.-5. klasse er vilde med de mere kreative undervisningsformer.
I haven har man brug for alle sanser. Helle Bojsen har også sine egne fire børn med i skolehaven fra tid til anden. Her er det den yngste, Sofus. Foto: Ulla Skovsbøl. Foto: Ulla Skovsbøl
Læring gennem alle sanser
En af skolehavens store kvaliteter er, at undervisningen ikke kun stiller intellektuelle krav. Eleverne lærer gennem alle sanser. Det har Helle Bojsen selv oplevet som barn. Hun er vokset op på et landbrug få kilometer fra landbrugsskolen, og hendes egen barndom var fuld af udeliv og alle mulige hobbydyr. Men mange af de børn, som kommer i skolehaven, er anderledes fremmede over for at få jord under neglene.
»Her i lærer de både meget nyt og overvinder mange ting, de ikke har prøvet før. Det kan være på det helt simple taktile plan. For eksempel er der mange børn, som ikke kan lide at få mudder på fingrene og skal vænne sig til, at man ikke behøver vaske hænder, før havearbejder er klaret. Det er motorisk træning at lære at bruge en hakke, og de lærer systematik ved at finde ud af, hvordan man får luget bedet uden at vade i sine egne gulerødder, « forklarer hun.
Helle Bojsens datter Dicte kan dyrke sin haveinteresse, når hun er med mor på job. Foto: Ulla Skovsbøl
Begejstring og forundring
Det bedste ved skolehaven er imidlertid den begejstring og forundring, den vækker hos børnene.
»I den her tid er de fuldstændig vilde over at se haverne igen efter sommerferien. Tænk, at det, man har puttet i jorden, faktisk er kommet op og er blevet så stort!” siger hun. ”Og det er jo bare så fedt at kunne begejstre børn på den her måde. «
Begejstringen gælder også alt det, man kan spise og alle de nye smagsoplevelser. Inden sommerferien havde alle smagt rå spinat og koriander, og nu har de et kriblekrable tema, hvor de spiser skovmyrer, de selv har indsamlet, og buffalolarver, som Helle Bojsen har indkøbt.
»De overskrider virkelig nogle grænser ved at spise ting, de aldrig havde drømt om eller ved at komme med i bigården og tæt på bierne. De får prøvet sig selv af på en god måde, som sætter sig spor,« siger hun.
Haver til Maver
Skolehaven i Gråsten bliver drevet efter Haver til Mavers principper. Haver til Maver er en skolehaveorganisation, som blev grundlagt i 2003 på det økologiske landbrug Krogerupgaard i Nordsjælland som et samarbejde mellem Aarstiderne og Fredensborg Kommune. Der er nu 36 Haver til Maver-projekter i Danmark, men skolehaven i Gråsten er den første, som er etableret på en landbrugsskole.
Ideen bag Haver til Maver er på én gang at give børn jord under neglene og viden mellem ørerne på en sjov og lystfyldt måde. Eleverne – typisk på mellemtrinnet – har deres egne haver, eventuelt på et landbrug, de lærer at dyrke grønsager, de tilbereder dem i udekøkken og de har naturfagsundervisning i det fri.
For at være med i Haver til Maver, skal undervisningen gå på tre ben: Have, udekøkken og natur. Dyrkningen skal være økologisk og pædagogikken inkluderende. Det passer alt sammen Helle Bojsen godt, selv om det ikke var sådan et job, hun drømte om, da hun begyndte på KVL i 1998.
Skolehaven i Gråsten har haver til 20 skoleklasser. Her ses Dicte og Sofus. Foto: Ulla Skovsbøl
Opvokset på svinegård
Den gård i Nybøl, hvor hun voksede op, er en svinegård. Da hun var barn, havde hendes far både slagtesvin og bundne søer i en stald, som var typisk for tiden. Senere byggede han en løsdriftsstald til de drægtige søer, men mens Helle var barn, var dyrevelfærd, etik og økologi ikke temaer, som blev diskuteret ret meget i hjemmet.
Skønt hun er landmandsdatter, var det heller ikke så meget stalden eller traktorerne, der trak. Hun drømte aldrig om at blive landmand, men var glad for dyr og natur – og for bøger.
»Jeg var noget af en bogorm, jeg vidste, jeg ville have en boglig uddannelse, og biologi interesserede mig meget,« fortæller hun.
Efter studentereksamen overvejede hun seriøst at læse til dyrlæge. Hun havde kararterne til det, men valget faldt alligevel på agronomstudiet.
»Den uddannelse tiltalte mig mere, fordi jeg kunne godt lide den brede indgang, hvor man startede med en masse grundfag og først valgte retning senere,« forklarer hun.
Af med skyklapperne
På KVL specialiserede Helle Bojsen sig i husdyr og blev meget optaget af etik og etologi, og mødet både med de medstuderende og med undervisere som professor i dyreetik Peter Sandøe og Mikey Gjerris, der nu er medlem af Det Etiske Råd, blev en epokegørende oplevelse for hende.
»Det var fantastisk! Det har været med til at forme min identitet, og jeg fik øjnene op for, at der fandtes helt andre holdninger til, hvordan man har dyr, end jeg nogensinde havde mødt i mit eget miljø,« siger hun.
»Mine forældre har altid været dygtige landmænd og passet deres dyr rigtig godt, men det var alligevel ikke en ret stor del af vores tankesæt at tænke på dyrevelfærd på den måde, og økologi og etik var utroligt spændende fag for mig. Det var vildt fedt! Selv om jeg mødte en masse nye indfaldsvinkler og holdninger, blev jeg ikke provokeret af det. Jeg fik tværtimod skyklapperne pillet af,« siger hun.
På Gråsten Landbrugsskole har Helle Bojsen sammen med en kollega fået indført mere etik og dyrevelfærd i undervisningen, og selv om hun har sluppet landbrugseleverne, har hun stadig meget kontakt med dem. De kigger tit forbi for at snakke, når hun er i haven, og er meget optagede af skoleelevernes grønsagsdyrkning, og det er sundt for dem at opleve, mener Helle:
»Det er godt for sådan nogle landbrugsknæjter at se, man kan dyrke andet end hvede efter hvede og samtidig er også rigtig godt for folkeskoleeleverne at møde nogle unge mennesker, der er fulde af gåpåmod og stolte af deres erhverv«, siger hun med et smil.
Gråsten Landbrugsskole stiller faciliteter til rådighed for skolehaven. Foto: Ulla Skovsbøl
Skolen lægger jord til
I haven har Helle Bojsen tilrettelagt et alsidigt sædskifte for skoleeleverne. De er fire-fem elever om hvert bed, og alle grupper dyrker løg, gulerødder, bønner, squash, spinat, radiser, to slags rødbeder og morgenfruer til at lyse op i alt det grønne.
Den enkelte gruppes bed er underinddelt i tre sektioner, for Helle har tænkt sig at en treårig rotation.
»Når vi skal dyrke have her i mange år, er det vigtigt, at vi får et godt sædskifte, og derfor skal eleverne ikke dyrke de samme afgrøder det samme sted,« siger hun.
Ind til videre er skolehaven dog kun planlagt som et treårig projekt, men Gråsten Landbrugsskole er gået ind i samarbejdet med stort engagement, og forstander Bjarne Ebbesen er begejstret. Skolen har afsat 1,7 hektar af til haverne og betalt en havearkitekt for at tegne haveanlægget med bede, redskabshus, en lille pileskov, der med tiden skal bruges til pileflet, en lille frugtplantage, en brombærcirkel, en hindbærcirkel og en rund fårefold.
Skolehaven har også fået lov til at indrette et undervisningslokale i en tidligere driftsbygning, og i de gamle plansiloer er ensilagen erstattet af hønsegård og udekøkken med drivhus, kogesteder, plantekasser, borde og bænke.
»Skolen bruger en masse krudt og energi på det her, og forstanderen brænder for det. Det er rigtig dejligt for mig, at der kommer en traktor en gang imellem, at pedellen planter æbletræer og hjælper med mange andre ting, og at landbrugsskoleeleverne laver alt muligt til skolehaven i faget praktisk arbejde,« siger hun.
Så har Helle Bojsen ikke tid til mere snak. Hun skal være parat, når dagens 5. klasser kommer stormende og jubler over gulerødderne, der er blevet kæmpestore siden sidst. Og hun skal stille an med alt til den smagstest, som senere på dagen skal lære dem de fem grundsmage at kende: Honning fra bigården, hindbær og citrontimian fra haven, parmesan og ikke mindst de sære ting, der får det til at krilre både ved tanken og i maven: Myrer og buffalolarver.
