Af Alfred Jokumsen, DTU Aqua
Opdræt af økologiske muslinger sætter et væsentligt fodaftryk i udviklingen af Dansk Akvakultur, der har som mål, at 10 % af produktionen skal være økologisk inden 2018. Således er p.t. ni muslingeanlæg godkendt til en samlet produktion på ca. 3.500 tons/år.
Produktionen af muslingerne foregår især i Limfjorden, hvor den største producent er Seafood Limfjord i samarbejde med muslinge-forarbejdningsvirksomheden Vilsund Blue i Nykøbing Mors. Linemuslinger dyrkes på liner og i kæmpestrømper, og da de opholder sig længere oppe mod vandoverfladen, end muslinger normalt gør, er der mere føde til dem.
Muslingeynglen sætter sig selv fast på linerne hvert år, og selve høsten foregår fra et lille fartøj. Desuden medvirker muslingerne til fjernelse af kvælstof og fosfor fra vandet.
Særlige krav
Ud over at opfylde kravene til konventionel produktion af linemuslinger skal de økologiske linemuslinger opfylde en række særlige krav med fokus på:
Den økologiske linemuslingeproduktion skal være godkendt af staten ved udstedelse af en økologirapport, der bl.a. indeholder ‘Økologisk egenkontrolprogram’ og ‘Plan for bæredygtig forvaltning’, herunder evt. virkninger af produktionen på det omgivende miljø, næringsstoffjernelse (N og P) pr. år, anvendte energikilder (så vidt muligt vedvarende).
Økologisk linemuslingeproduktion er desuden bl.a. karakteriseret ved:
Kampagner og markedsudvikling
Produktionen af økologiske linemuslinger har således fået sit gennembrud i Danmark og der ses positivt på fremtidsperspektiverne i hele sektoren.
Den positive udvikling i produktionen af økologiske linemuslinger er bl.a. et produkt af forskellige initiativer fra Dansk Akvakultur. Med støtte fra Fødevareministeriet og EU gennemføres projektet ‘Økologiske linemuslinger – sikring af tilgængelighed for forbrugerne (ØKOMUS)’ med henblik på at etablere og udvikle et økonomisk bæredygtigt marked for økologiske linemuslinger. Projektet udføres i samarbejde med producenterne af økologiske linemuslinger, DTU Aqua og Dansk Akvakultur.
Endvidere har projektet bidraget til at øge kendskabet til økologiske linemuslinger i hele værdi- og distributionskæden i såvel Danmark som i udlandet. Således vil der i samarbejde med bl.a. danske fiskehandlere, kommunale storkøkkener og grossister blive arrangeret kampagner med fokus på økologiske linemuslinger.
Endelig bidrog projektet til en generisk informationsstand på verdens største økologiske fødevaremesse – Biofachmessen i Nürnberg i februar 2015.
Produktionen af økologiske linemuslinger har således fået sit gennembrud i Danmark og der ses positivt på fremtidsperspektiverne i hele sektoren.