Boom for øko-salget i SuperBrugsen

ØKOLOGI – Danmarks største supermarkedskæde har i årets første ni måneder oplevet en overraskende stor stigning i salget af økologiske varer. Vil satse massivt på økologi i de kommende år.

En typisk dansk forbruger spenderer 1.400 kroner om året på økologiske varer.

Salget af økologiske varer i SuperBrusen er vokset med ikke mindre end11 procent i år.

Det er cirka tre gange så højt som den generelle vækst. Da kæden i forvejen er en af de kæder, der har det største økologi-salg, er der tale om et mersalg af økologi på stort to-cifret millionbeløb.

Ifølge SuperBrusen er der tre årsager til rekord-væksten.

  • Varer, der hidtil har haft lav øko-andel, vokser stærkt. F.eks. er salget af økologisk kød og pålæg vokset med 24 procent i år.
  • Interessen for økologi spreder sig til områder af Danmark, der hidtil har haft en lav andel. F.eks. er der en stigning på 15 procent i Midt- og Vestjylland.
  • Nye lokale varer i sortimentet. SuperBrugsens satsning på at få små lokale leverandører ind i de enkelte butikker, bidrager også til stigningen, da 60 procent af disse er økologer.

Vil satse massivt
- Udviklingen er meget glædelig, og vi vil det kommende år satse massivt på at forstærke udviklingen yderligere. At gøre økologien til hvermandseje er en del af Coops madmanifest. Med udviklingen i år er vi allerede kommet et skridt nærmere realisering af det, siger kædedirektør Kenneth Pedersen, SuperBrugsen.

SuperBrugsen samarbejder med Økologisk Landsforening om at få flere lokale leverandører. Alene i år er ca. 70 små økologiske producenter introduceret som lokalvare-leverandører i SuperBrugsens butikker.

- SuperBrugsen var de første til at bane vej for lokale varer overalt i landet, og at vi har et fantastisk samarbejde med kæden, siger markedschef Henrik Hindborg, Økologisk Landsforening.

Gennembruddet for økologi i Danmark blev skabt af netop SuperBrugsen i 1993, da kæden satte priserne på økologisk mælk ned. Siden er salget mangedoblet og Danmark er i dag det land i verden, hvor økologi udgør den største andel af det samlede fødevaresalg, ca. 8 procent. Mere end hver fjerde liter mælk, der sælges i Danmark er økologisk. I SuperBrugsen udgør økologi nu ca. 10 procent af den samlede omsætning.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: