Boligejere skal sikre sig mod klimaforandringer
BOLIG: Med et nyt webværktøj – VisAdapt – kan alle danske husejere nemt og enkelt se, om deres egen bolig er i fare og samtidig få gode råd til forbedringer. Professor opfordrer husejere til at tilpasse deres boliger til fremtidens mere ekstreme vejrforhold.
VisAdapt samler klimainformation helt ned på lokalt plan. Når man taster sin adresse ind, får vist sit eget hus via Google Streetview og kan få data om klimaforandringer og risici i ens helt eget lokalområde. Samtidig finder man konkrete råd og vejledning, som tager højde for, hvilken type hus man bor i. Foto: Colourbox
Det kan blive både dyrt og besværligt, hvis boligejere ikke sikrer deres huse i tide. Michael Evan Goodsite, som står i spidsen for et nordisk klimatilpasningsprojekt NORD-STAR ved Aarhus Universitet og er professor ved SDU, opfordrer danskerne til at tage et ansvar i arbejdet med klimatilpasning.
- I et EU-direktiv er der foreløbig udpeget 10 højrisikoområder i Danmark, som involverer omkring 22 kommuner, men i virkeligheden er alle udsatte – også dem, der tror, de ikke er, siger Michael Evan Goodsite.
- Klimaforandringerne kommer ikke bare til at medføre mere blæst og vand, men eksempelvis også nye skadedyr. Husejerne har i mine øjne en pligt til at tage fat i deres boliger og gøre noget selv. I den sidste ende kan det også få stor betydning for husets værdi, siger han.
Se, om dit hus er i fare
Et nyt webværktøj – det første af sin slags herhjemme – kan hjælpe husejerne på vej. Værktøjet hedder VisAdapt og er udviklet af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde andre skandinaviske forskere og eksperter i forsikringsbranchen. En af forskerne bag er Anne Gammelgaard Ballantyne, ph.d.-studerende ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus BSS.
- Det særlige ved VisAdapt er, at det samler klimainformation helt ned på lokalt plan. Når man taster sin adresse ind, får vist sit eget hus via Google Streetview og kan få data om klimaforandringer og risici i ens helt eget lokalområde. Samtidig finder man konkrete råd og vejledning, som tager højde for, hvilken type hus man bor i, siger hun.
Vi ved ikke hvad klimaforandringerne betyder for os
Anne Gammelgaard Ballantyne forsker til daglig i klimakommunikation, og ifølge hende ligger der en meget stor opgave i at få folk til at opleve klimaforandringer som noget, der rent faktisk skal prioriteres på det private plan.
- Forskningen viser, at folk generelt har svært ved at se, hvad klimaforandringer betyder for dem. Enten er det noget, der sker langt ude i fremtiden, eller også er det noget, der finder sted langt væk, som når isen smelter på nordpolen, siger hun.
De foreløbige resultater med VisAdapt peger på, at værktøjet har en stor effekt i forhold til at engagere folk i spørgsmålet om klimaforandringer.
- Vi kan se, at det lokale fokus betyder, at folk får en oplevelse af, at det er relevant for dem. Jeg er meget glad for at se, at man med forholdsvis simple virkemidler rent faktisk kan få folk til at overveje, hvad klimaforandringer betyder for dem, siger Anne Gammelgaard Ballantyne.
VisAdapt er udviklet til hele Norden, og i Norge og Sverige har websiden VisAdapt.info allerede fået tusindvis af brugere, siden den gik i luften i slutningen af 2014. Anne Gammelgaard Ballantyne opfordrer flere danskere til at følge trop.
Fakta om VisAdapt.info
Med VisAdapt.info kan du…
- Taste din adresse ind og se klimaforandringer i lige præcis dit lokalområde.
- Få et overblik over risici og udviklingen af nedbør, temperaturer og vandstandsstigninger, hvor du bor.
- Finde gode konkrete råd til, hvordan du klimatilpasser dit eget hus.
VisAdapt er støttet af Nordens Topforskningsinitiativ, mens arbejdet er udført i et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Linköpings Universitet og Norges Universitet for Videnskab og Teknologi (NTNU) samt forsikringsselskabet Codan / Trygg-Hansa, Gjensidige, If og Tryg.
Scenarierne er udviklet på det svenske meteorologiske og hydrologiske institut, og retningslinjerne for klimatilpasning er indsamlet fra offentlige institutioner, kommuner og forsikringsselskaber. Kortene over risikoområderne er offentlige via de nordiske myndigheder.
