Blå bloks grønne politik er sort som kul
ANALYSE – Klar forskel på rød og blå bloks klima- og miljøpolitik. På en lang række områder har regeringen og dens parlamentariske grundlag, populært kaldet rød blok ført en politik, der var klart mere grøn sammenholdt med udmeldingerne fra den borgerlige opposition. Det viser en analyse fra Det Økologiske Råd, udarbejdet i samarbejde med Verdens Skove og Greenpeace.
Regeringen har gjort en indsats for klima og miljø, men har for eksempel ikke taget initiativ til en grøn skatteomlægning. Foto: Colourbox / Global Økologi
Det Økologiske Råd har sammen med Greenpeace og Verdens Skove analyseret klima- og miljøpolitikken i den forløbne valgperiode. Resultatet viser en klar forskel mellem de to blokkes politik. På en lang række områder har regeringen og dens parlamentariske grundlag, dvs. »rød blok« ført en politik, der var klart mere grøn sammenholdt med udmeldingerne fra den borgerlige opposition. I nogle tilfælde er der indgået brede forlig hen over midten, men også her er det sket på en måde, hvor blå blok har trukket i en mindre grøn retning.
Der er samtidig ingen tvivl om at vi som grønne organisationer ser store muligheder for at føre en grønnere politik end den nuværende regering gør – også uden at det ville skade beskæftigelse og samfundsøkonomi. For eksempel har regeringen ikke taget initiativer til grønne skatteomlægninger – tværtimod er man gået den modsatte vej i vækstplanerne, hvor man har fjernet eller sænket nogle af de grønne afgifter.
Men de borgerlige partier har på en række centrale punkter foreslået væsentlige tilbageskridt sammenlignet med nuværende lovgivning og med regeringens forslag. Samtidig giver de udtryk for at en række grønne mål er en trussel mod konkurrenceevnen.
Klimapolitikken er et af de områder, hvor forskellen mellem blokkene ses tydeligt. Der har indtil for nylig været nogenlunde enighed mellem fløjene om et mål om, at Danmark skal være uafhængige af fossile brændstoffer inden 2050. Men den seneste tid har Venstre sat spørgsmålstegn ved dette mål. De ønsker nu at ændre det, så den danske produktion af vedvarende energi (VE) blot skal svare til mindst 100 procent af det danske forbrug.
Men hvis Danmark eksporterer f.eks. strøm baseret på VE, kan vi til gengæld bruge en tilsvarende mængde fossile brændsler. Dansk Folkeparti stiller i stigende grad krav om at sænke ambitionerne i klimapolitikken. Liberal Alliance har fra starten stået uden for det store energiforlig fra 2012, og de markerer sig som direkte klimaskeptikere, som ikke mener at klimaforandringerne er menneskeskabte.
Klimamålsætning
Regeringen hævede ved sin tiltræden – i regeringsgrundlaget – Danmarks klimamålsætning i 2020 fra 30 til 40 procent reduktion. Ved det nævnte energiforlig enedes man om virkemidler til at skaffe 34 ud af disse 40 procent reduktion. Venstre og DF har aldrig tilsluttet sig 40 procent målet. Derimod indgik de konservative i 2014 forlig med regeringen, SF og Enhedslisten om klimaloven, hvor de tilsluttede sig målet om 40 procent reduktion i 2020.
Hvis Danmark skal nå målet i 2050 er det afgørende, at der er en række delmål undervejs, så man sikrer, at vi er på rette vej mod målet. Regeringen har f.eks. sat mål om at Danmark skal stoppe med at bruge kul i 2030, og at kraft/varmesektoren skal være fri for fossile brændsler i 2035. Men Venstre vil droppe disse delmål.
I marts 2015 udtalte Venstres klimaordfører Lars Chr. Lilleholt, at hvis Venstre kommer i regering, vil de droppe alle de hidtidige nationale delmål. Så skal kun EU’s mål for 2020 og 2030 samt det danske slutmål i 2050 (i den afsvækkede form nævnt ovenfor) være gældende. Venstre vil heller ikke sætte nye mål for vind-andelen af dansk elproduktion efter 2020 – udover de 50 procent, som vil blive resultatet af Energiaftale 2012. Hvis disse delmål undervejs droppes, vil der være alvorlig fare for, at Danmark ikke når målet i 2050.
Landbrug, vandmiljø og natur
Et andet vigtigt område er landbrug, vandmiljø og natur. Her er sket en række forbedringer som følge af de tre vandmiljøplaner, som er gennemført siden 1987. Men vi er stadig langt fra i mål. EU har vedtaget et vandrammedirektiv, som kræver at vandløb, søer og kystnære farvande skal have en ‘god økologisk kvalitet’ inden 2015 – med muligheder for udsættelse af opfyldelsen i op til 12 år. VK-regeringen lavede i 2009 den såkaldte Grøn Vækst-plan, hvor man erkendte at landbrugets kvælstofudledninger skulle reduceres med yderligere 19.000 t, og man foreslog foranstaltninger – dog kun for de første 9.000 ton.
Det indebar blandt andet flere efterafgrøder og bræmmer langs vandløb. Den nye regering arbejdede videre på disse planer og udmøntede dem i forslag til lokale vandplaner. Desuden nedsatte man Natur- og Landbrugskommissionen, som i sin afslutningsrapport i 2013 anbefalede en samlet pakkeløsning med en række initiativer, som skulle fremme landbrugets indtjeningsevne, samtidig med initiativer, som skulle effektivisere miljøreglerne – i form af såkaldt målrettet regulering. Dvs. at man stiller skrappere krav til sårbare jorde og mindre krav til robuste jorde med stor evne til at tilbageholde kvælstof.
Natur- og Landbrugskommissionen understregede, at det ville tage tid at udvikle det faglige grundlag for den målrettede regulering, og at det var afgørende, at man bevarede den nuværende regulering, indtil den nye var klar.
Da rapporten kom, var der tilsyneladende en høj grad af konsensus både blandt Folketingets partier og mellem landbruget og de grønne organisationer om at følge kommissionens anbefalinger. Men siden har VKO undsagt deres egen gamle Grøn Vækst-plan og anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen.
Regeringen bøjede sig delvist og indgik et forlig med de borgerlige i april 2014, hvor bræmmernes samlede areal blev halveret, og kravet om yderligere efterafgrøder blev mere end halveret. Men regeringen holdt fast i de tilbageværende krav og har sendt nye vandplaner i høring, som skal gælde fra 2016.
Ville rulle forbedringer tilbage
VKO udsendte i november 2014 en pakke på 16 forslag, som ville fjerne ikke blot de fremskridt, som lå i VK-regeringens Grøn Vækst plan fra 2009, men også ville rulle en række af de forbedringerne fra vandmiljøplan 2 og 3 tilbage – som ellers var gennemført i 90’erne og 0’erne. VKO foreslår blandt andet, at man i tre trin, fra 2015-17, skal fjerne reglen om at man kun må gøde afgrøderne med 80 procent af det såkaldt økonomisk optimale niveau – uden at afvente at det nye lovgrundlag for målrettede virkemidler er klar.
Miljøstyrelsen har beregnet, at det ville få kvælstofudledningen til at stige med 10.000 tons. Det er mere end den planlagte kvælstofreduktion, som var beregnet som effekt af alle tiltag tilsammen i VK-regeringens Grøn Vækst pakke fra 2009 – og som langt fra er gennemført endnu. Man vil ganske vist samtidig søge at forcere udviklingen af de målrettede virkemidler, men det kan ikke nås allerede i 2015. Desuden foreslås, at der fremover må være flere svin pr. hektar. Det vil øge overgødskning med fosfor betydeligt.
VKO vil også fjerne krav om efterafgrøder og randzoner samt fjerne forbuddet mod at sprøjte og gøde de såkaldte §3 arealer, dvs. arealer med særlig naturværdi – og dermed undergrave hele beskyttelsen af disse arealer. VKO-forslaget vil, hvis det gennemføres, sætte udviklingen i miljøregulering af landbruget mange år tilbage i tiden.
VKO vil fjerne såkaldt overimplementering af EU-regler, dvs. at man i Danmark stiller strengere krav end de minimumskrav, som stilles på EU-plan. Dansk lovgivning skal så vidt muligt være ‘på niveau med den mindst restriktive implementering i vores nabolande’, skriver VKO. VKO ser her bort fra, at de naturgivne forhold er meget forskellige i medlemslandene. Desuden har Danmark en langt højere intensitet af landbrug og især husdyrhold end andre EU-lande. Derfor kræves der mere i Danmark for at overholde f.eks. Vandrammedirektivets krav om ‘god økologisk kvalitet’.
Ammoniakforurening
Regeringen har i april 2015 besluttet at holde fast i reduktionsmålet for ammoniakforurening i EU’s luftforurenings-direktiv, kaldet NEC. Danmark skal reducere med 24 procent inden 2020, hvilket er mere end de øvrige lande. Det skyldes dels at ammoniakforureningen er særligt alvorlig i Danmark pga. vores mange husdyr, dels at vi faktisk kan reducere med disse 24 procent uden at skulle indføre ny lovgivning, men blot ved konsekvent at anvende de eksisterende tiltag. De borgerlige partier vil have sænket kravet til ammoniakreduktion til det gennemsnitlige i EU.
Regeringen har også fastholdt NOx-afgiften – på forurening med kvælstofoxider. Det er en vigtig afgift, da den giver en tilskyndelse til at sænke udledningen af NOx, som er en af de vigtigste former for luftforurening. Den er både sundhedsskadelig og medvirker til forsuring. Fastholdelsen er sket trods stort pres fra de mest NOx-udledende industrier og fra VKO, som vil fjerne afgiften. Der findes teknologier, som kan nedbringe NOx-forureningen markant.
Flere penge til kollektiv transport
På transportområdet er der siden 2012 afsat en milliard kroner årligt til bedre kollektiv trafik og lavere takster. Det skete i et forlig i 2012 mellem regeringen (S, R, SF) EL og DF, men uden V, K og LA. Regeringen har ligeledes i 2013 sammen med EL og DF oprettet Togfonden ved at skærpe beskatningen af en række af olieselskaberne i Nordsøen.
Herved opnås 27 milliarder kroner, som skal bruges til yderligere elektrificering af jernbanerne – alle hovedstrækningerne – samt til gennemførelse af den såkaldte timeplan – mellem København, Odense, Århus og Aalborg – samt Odense-Esbjerg. Heller ikke her ville V, K eller LA være med.
Venstre har i efteråret 2014 meldt ud, at nu har den kollektive trafik fået så mange bevillinger, at fremover er det motorvejenes tur, og de arbejder blandt andet for en ny stor motorvej ned gennem Midtjylland – ‘Hærvejs-motorvejen’. Venstre anerkender slet ikke behovet for at gennemføre klimagasreduktioner uden for kvotesektoren, herunder på landbrug og transport. Da regeringen i 2013 fremlagde det såkaldte virkemiddel-katalog, kaldte Lars Løkke det for et ‘rædselskatalog’ og uddybede: ‘En stribe forslag som er ødelæggende for dansk landbrug, som gør det dyrere at være dansker, og som hæmmer mobiliteten’.
Christian Ege er sekretariatsleder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd.
Artiklen bygger på en analyse, som kan læses i notatet ‘Regeringens og oppositionens klima- og miljøpolitik’. Analysen har også været bragt i Det Økologiske Råds magasin Global Økologi. Læs analysen i sin helhed på Det Økologiske Råds hjemmeside: www.ecocouncil.dk.
