Energiforliget er blevet godt modtaget i Holstebro og omegn – især afsnittet om, at biogas til kraftvarme nu skal have 115 øre i tilskud pr. khw mod hidtil 79 øre. I byens nordlige udkant er Danmarks absolut største og mest avancerede biogasanlæg Maabjerg BioEnergy nemlig under indkøring, og prisstigningen bliver en gevinst både for værkets gylleleverandører og de lokale varmekunder, der skal dele gevinsten mellem sig.
- Vi får en økonomisk bruttoforbedring på ca. 10 procent, og det svarer til en ekstra indtjening på omkring 6 mio. kr. om året i de næste tyve år. Det betyder, at en rimelig, men stram økonomi bliver væsentligt bedre, så aftalen er klart positiv for os, siger Jørgen Udby, direktør i Vestforsyning, som ejer biogasanlægget sammen med Struer Forsyning.
Udover prisstigningen er der den anden glædelig nyhed til biogasbranchen: Der kommer et tilskud på op til 30 pct. til etablering af nye anlæg. Fødevareministeriet har afsat 245 mio. kr. til formålet, og dermed skulle der være basis for yderligere seks-syv biogasanlæg rundt omkring i landet.
- Med den hævede afregningspris, og de 245 millioner i tilskudsordningen serverer vi nu en gulerod, der er til at få øje på. Og jeg tror bestemt, at de nye initiativer vil fyre op under biogasproduktionen, sagde fødevareminister Mette Gjerskov, da hun lancerede tilskudsordningen.
Det tror Jørgen Udby også. Støttekronerne flyder dog uden om Holstebro, for Måbjerg BioEnergy er allerede i drift og bliver officielt indviet den 18. juni, men han er glad på for de 245 millioner på branchens vegne.
- Hvis man tænker sig om, er det nu reelt muligt at bygge nye rentable biogasanlæg. Mange af de anlæg, som ligger i skuffen er gået i stå, fordi de faldt på økonomien, og det vil ændre sig nu, mener han.
Når Maabjerg BioEnergy er blevet til noget på trods af mindre gunstige etableringsvilkår, skyldes det ifølge Jørgen Udby først og fremmest anlæggets størrelsesfordele, og en betydelig synergieffekt mellem de forskellige dele af anlægget.
Maabjerg BioEnergy er dimensioneret til at producere 18 mio. kubikmeter biogas årligt på basis af 650.000 tons biomasse, hovedsageligt gylle fra landbruget, men også affald fra fødevareindustrien. I øjeblikket er det 98.000 tons ostevalle fra et lokalt Arla-mejeri, som flyder i en lind, rørlagt strøm de ca. tre kilometer fra mejeriet til biogasanlægget.
Anlægget er opbygget, så biomassen bliver udnyttet maximalt. Gassen bliver først og fremmest brugt i det lokale fjernvarmeværk, men også til elproduktion til nettet, og overskudsvarmen går til tørring af restprodukterne fra biogasanlægget. Med tørring og behandling bliver fiberfraktionen en form for handelsgødning, der kan sælges, mens de flydende rester med lavt tørstofindhold går retur til landmændene.
Selv om Maabjerg BioEnergy er både stort og komplekst, er der allerede planer om yderligere udbygning med et 2. generations bio ethanolanlæg, som også kommer til at nyde godt af energiaftalen. Sammen med DONG Energy og affaldsselskabet Nomi har Maabjerg BioEnergys to ejere stiftet et konsortium, som skal etablere et anlæg, der kan producere 50-70 mio. liter bioethanol om året på basis af 300-400.000 tons halm. Produktionen bliver rentabel, fordi restprodukterne – især melasse – kan sætte ekstra skub i biogasproduktion og øge den med en faktor fem.
- Med det store set-up vi har sammen med DONG Energy i konsortiet, får vi hårdt brug for, at der bliver set positivt på den gas, vi skal levere til nettet, konstaterer den anden af selskabets de to direktører, Knud Schousboe fra Struer Forsyning.
Derfor vækker det udelt begejstring i Holstebro, at energiaftalen også indebærer et tilskud 115 øre pr. kwh for den biogas, som sendes ud i naturgasnettet.
- Det er virkelig gavnligt med et så betydeligt tilskud til VE-gas til nettet, for med den synergieffekt, vi forventer, bliver der rigtig meget af den, konstaterer han.