Biodynamisk landmand er forpagter for pensionsselskab
EJERFORMER – Henning og Günther Lorenzen har fået slettet en tocifret milliongæld, efter de har solgt deres store gårde på Løgumkloster-kanten til AP Pension. Nu er de driftsledere i et anpartsselskab og eksperimenterer for fondsmidler med afgrøder, sociale dimensioner og nye ejerformer.
Günther og Christa Lorenzen omlagde for 30 år siden deres landbrug og leverer biodynamisk mælk til mejeriet Naturmælk i Sønderjylland. Foto: Naturmælk
Den 27. februar sidste år faldt handelen på plads. Tre gårdejere på Løgumkloster-kanten med i alt 350 hektar jord tog det usædvanlige skridt og solgte jord og bygninger til et pensionsselskab, AP Pension.
Brødrene Henning og Günther Lorenzen stiftede et anpartsselskab, Almende ApS, og har lejet jord og bygninger tilbage. De er nu forpagtere af den jord, de engang ejede og ejer fortsat dyrene og maskinerne. Villum-fonden har bevilliget 2,4 millioner kroner til at udvikle ”det multifunktionelle landbrug”.
En svær proces
- Det har været en svær proces, men det er afløst af lettelse. Jeg misunder bestemt ikke mine landbrugskolleger, der sidder med skyhøj gæld og ikke kan få generationsskiftet gården, siger Günther Lorenzen.
- Et kapitel er slut for mig, men jeg vil hævde, at et kapitel også er slut for dansk landbrug. Tiden med slægtsgårde er forbi. Landmænd i dag er styret af en egoistisk kapitalinteresse, som kan udtrykkes meget enkelt i en sætning: ”Hvor mange millioner kan jeg få med mig herfra, når jeg skal sælge”.
- Den drøm endte så brat med finanskrisen og overbelåningen af landbruget. Kapitalbehovet er meget stort i dag og for enden af bordet sidder banken, der sætter din dagsorden, beskriver Günther Lorenzen hans syn på situationen for erhvervet i dag.
Giv unge et håb
Hans konklusion er, at der skal der nye ejerformer til, hvis unge skal gøre sig håb om at få deres drøm om et landbrugsliv opfyldt.
Landmanden har været optaget af nye ejerformer i landbruget i et par årtier og har hele tiden været åben for at gå nye veje.
- Da vi købte vores første gård i Jejsing i 1973 spurgte en journalist mig, hvorfor jeg ville have malkekøer, når nu svinenoteringen var så høj. Fordi jeg kan lide at arbejde med køer, svarede jeg ham.
I 1987 lagde Günther Lorenzen om til økologi. Anledningen var det ukrainske atomkraftværks Tjernobyls kollaps, en far der døde af kræft, og at han og hustruen, Christa Lorenzen, mistede et lille barn.
Parret har været medstiftere af det økologiske mejeri Naturmælk i Broderup ved Tinglev og pålagde sig selv og bedriften nye skrappere krav til økologi ved at skifte til biodynamisk drift, Demeter, otte år senere i 1995.
Optaget af livet
En februaruge hvert år er han finde på Goetheanum – et institut stiftet af manden bag den biodynamiske driftsform, Rudolf Steiner.
- Jeg er simpelthen optaget af, hvad der er livet i en plante og knap så meget optaget af, hvor mange penge der kan komme til at stå på min konto, siger Günther Lorenzen, der selvfølgelig også selv har måttet underordne sig markedsmekanismerne.
Just inden finanskrisen slog rigtigt igennem, i 2007/2008, investerede han i et dyrt, avanceret tørringsanlæg til hø, og parret, der havde købt flere nabogårde op og på det tidspunkt havde 208 hektar jord, investerede i deres nuværende bopæl, Frederiksgård i Draved Skov syd for Løgumkloster.
Fond bakker op
- Havde vi ikke fået solgt til AP Pension, var vi måske gået konkurs. Nu slap vi med skindet på næsen. Ingen har gæld, og der er værdier i anpartselskabet, siger han.
- Lysten til at drive landbrug har aldrig forladt mig, men jeg er og var også meget klar over, at det er komplekst at sikre et miljørigtigt, frugtbart landbrug, for hvem stiller med kapitalen. Jeg satte mig derfor ned sammen med et par rådgivere for at formulere nye former for ejerskaber.
- I samarbejde med Økologisk Landsforening besluttede vi at opsøge Villum Fonden under Velux-koncernen. De har store millionbeløb øremærket blandt andet miljøinitiativer. Efter halvandet års benarbejde bevilligede fonden 16 millioner kroner, hvoraf de 2,4 millioner var afsat til den del af projektet, Almende og vores professionelle bestyrelse har formuleret, siger landmanden.
Landbrug med flere mål
Projektet rummer fem emner, hvis fælles overskrift er ‘det multifunktionelle landbrug’:
- Nye ejerformer og finansiering.
- Ny organisering og ledelsesformer.
- Ny faglig udvikling af økologisk landbrug.
- Sociale projekter og forædling i tilknytning til landbrug.
- Formidling, kursus og foredragsvirksomhed.
Arbejdet er organiseret i ‘Almende’, som Günther Lorenzen er projektleder for. Her drives 650 hektar jord biodynamisk, 350 ha tilhører AP Pension, og 300 er forpagtet.
- Køerne producerer nok mælk til, at hele Tønder bys befolkning – alle 8000 – kan få en liter hver dag, og kunne førhen levere gulerødder og kartofler nok til dem alle. Vi har skiftet fra dyrkning af grøntsager og har nu store marker med kamille til te. Den lokale landsby, Jejsing, har en støtteforening, der sidste år fik 40.000 kroner for at plukke kamillen, fortæller landmanden og nævner, at med ansættelse af folk i skåne- og fleksjob arbejdes der også med en social dimension.
De bedste fra alle tre
Almende-gruppen eksperimenterer med nye dyrkningsmetoder.
- Vi arbejder på at gøre jorden mere frugtbar, øge kvaliteten og høstudbyttet. Jeg har i mit landmandsliv arbejdet både med konventionelt, økologisk og biodynamisk landbrug, og vi ønsker at tage det bedste fra alle tre former. Af det konventionelle kan vi lære at være effektive og kigge på stordriftsfordelene. I den økologiske og biodynamiske drift går vi videre og kigger på flere elementer i jordbundsprøverne. Her samarbejder vi med anerkendte fagfolk for at opnå den rette balance, siger Günther Lorenzen og fastslår, at Almende har udviklet sig tilfredsstillende i sit første år.
- Almendes første år har været tilfredsstillende, men ikke nemt. Men jeg er lettet og glad for, at jeg ikke længere sidder i gældsfælden, som mange af mine kolleger, pointerer bonden.
Læs også: Pløjefri dyrkning skal give frugtbar jord
