Biodiversiteten lider under havoverfladen

Iltsvind i fjorde, ødelagte stenrev og undersøiske ørkener med fattigt liv. Sådan ser det ud, hvis man dykker ned under havoverfladen, og der er akut brug for politisk handling, hvis vi skal redde Danmarks marine biodiversitet.

Henning Mørk Jørgensen: - Selvom landbruget har halveret sin kvælstofudvaskning siden 1987, er det stadig ikke tilstrækkeligt til at havbundens planter kan trives og give levesteder til havets fisk og smådyr.

I morgen den 22. maj er FN dag for Biologisk Mangfoldighed og i år med særlig fokus på havets biodiversitet. Og det er stærkt tiltrængt, at vende blikket mod det, der foregår under havoverfladen, for danske fjorde og bælter, Østersøen og indre danske farvande lider stadig af for meget kvælstof, af overfiskning og brugen af fiskeredskaber, som ødelægger havbunden og havmiljøet, fortæller havbiolog Henning Mørk Jørgensen, vand- og fiskeripolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

-Vores havmiljø er stadig belastet af alt for store mængder kvælstof og fosfor og en række af vores fjorde og kystnære vande lider af iltsvind. Selvom landbruget har halveret sin kvælstofudvaskning siden 1987, er det stadig ikke tilstrækkeligt til at havbundens planter kan trives og give levesteder til havets fisk og smådyr, siger Henning Mørk Jørgensen.

Stigende temperatur og voldsomt nedbør forværre problemet

Ifølge mange eksperter skal den danske kvælstofudledning ned på niveau med belastningerne i 1950-erne før det danske havmiljø kan nå god økologisk tilstand, sådan som vandrammedirektivet og havstrategi-direktivet kræver. Og med stigende temperaturer og voldsommere nedbør forværres problemet.

-Derfor er store områder af havbunden omkring Danmark næsten permanent i en ”starte-forfra-tilstand” med ringe biodiversitet, og jo tættere på kysten og jo mere lukket farvandet er, des større er problemet, siger Henning Mørk Jørgensen.

Muslingefiskere skraber videre

Hvor der ikke er iltsvind, belastes havmiljøet andre steder af fiskeri med skrabende redskaber. Selv i de beskyttede dele af havet, som for eksempel Natura 2000 områderne i Limfjorden, foregår der dagligt ødelæggende muslingeskrab. EU har indledt en sag mod Danmark, fordi Kommissionen mener, at muslingeskrab strider mod habitatdirektivet, men i et nyt notat til Folketinget skriver regeringen, at den har meddelt Kommissionen, at muslingeskrabet alligevel fortsætter.

Ny EU fiskeripolitik på vej

EU´s fælles fiskeripolitik er under forhandling for tiden, og EU politikernes beslutninger er afgørende for, om der kan ske forbedringer i havmiljøet rundt om Danmark. Der er især behov for regler, som belønner fiskere, som anvender lette , skånsomme fiskeredskaber i stedet for de tunge, slæbende fiskeredskaber , som ødelægger miljøet på havbunden og laver undersøiske ørkener.

Der er også behov for at sikre, at vores fiskebestande har en størrelse, som sikrer næste generation af fisk i havet.

- Det kan lyde indlysende for de fleste, men realiteten er at de fleste fiskebestande har været fisket langt under de sikre biologiske grænser og at EU’s fiskeriministre nærmest har sat en ære i at hente større kvoter hjem fra EU forhandlingerne end den videnskabelige rådgivning anbefalede. Det skulle gerne slutte med en ny fælles fiskeripolitik, siger Henning Mørk Jørgensen.

Miljøfarlige stoffer spøger stadig

Nogle steder i havet omkring Danmark er udledning og forurening af miljøskadelige stoffer også stadig et stort problem. Basisanalyserne for vandplanerne viser at der lokalt findes miljøfarlige stoffer over grænseværdierne– for eksempel kviksølv og cadmium og andre tungmetaller, der findes i eksempelvis blåmuslinger, men også i havbunden og i vandet omkring udledninger fra større byer, for eksempel i Køge Bugt, Randers Fjord og omkring renseanlægget Lynetten ved København.

Og det til trods for, at miljøministrene fra landene omkring Nordsøen ved den fjerde Nordsøkonference i 1995 vedtog Esbjerg-deklarationen og forpligtede hinanden at udfase brugen af miljøfarlige stoffer inden for 1 generation, dvs i 2020.

- Det er dybt bekymrende, at vi stadig ser misdannelser hos ålekvabber og snegle, som skyldes, at vi fortsat udleder miljøfarlige stoffer i havet. Især cocktail-effekten af mange forskellige miljøfarlige stoffer samtidigt, ser ud til at forårsage skader på havmiljøet, så det er et område, som stadig bør have stor politisk fokus, siger Henning Mørk Jørgensen.

Det skal der til

Biodiversiteten til havs kan ifølge Danmarks Naturfredningsforening forbedres afgørende, hvis politikerne vedtager:

  • forbud mod slæbende fiskredskaber, til for eksempel muslingefiskeri, som ødelægger havbunden
  • belønning til fiskere, som anvender skånsomme fiskeredskaber
  • udledningen af kvælstof – primært fra landbruget – skal reduceres til niveauet omkring 1950´erne, det vil sige, det skal ned med omkring med 30.000 tons årligt
  • marine nationalparker, for eksempel i Lillebælt, hvor fiskeri kun kan ske under hensyn til havmiljøet
  • forbedret overvågning, af havets biodiversitet og der oprettes en rødliste over truede og sjældne arter og organismer i havet
  • adgangen til fiskekvoter skal være afhængig af om de fiskere, der ejer fiskekvoterne praktiserer et stadigt mere bæredygtigt fiskeri, både i forhold til bifangster, til redskabsanvendelse og energiforbrug.
  • naturgenopretning af havmiljøet, for eksempel genopbygning af fjernede stenrev og kystnære stenblokke, genopretning af de mange lavvandede fjord-arme, som i tidens løb er indvundet ved inddæmning og pumpning

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: