Billund har lavet biogas af madrester i 15 år

BIOGAS – Kildesorteret husholdningsaffald bliver til biogas i Billund. Resten ender som organisk gødning på landmændenes marker.

Kartoffelskræller og andet organisk husholdningsaffald bliver til biogas og gødning i Billund.

Succes med forgasning af organisk husholdningsaffald handler både om teknologi og om at motivere borgerne til at sortere deres organiske affald og gøre det så samvittighedsfuldt som muligt.

Det understreger ingeniør Bjarne Bro fra Billund Kommune, når han skal give et godt råd til kolleger i andre kommuner, som gerne vil i gang med at udnytte den organiske del af dagrenovationen til biogas.

- Og så skal man være vedholdende og virkelig ville projektet, siger han til fagbladet Ingeniøren.

Det er madaffald fra borgerne i Billund Kommune, der – sammen med spildevandsslam og organisk industriaffald – ender i biogasanlægget.

Borgerne er efterhånden så gode til at sortere det organiske affald fra, at kun 1 procent af affaldet må sorteres fra undervejs i behandlingen.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: