Billigere strøm kan give større klima-effekt

ENERGI – Omlæg de høje danske energiafgifter, opfordrer grøn tænketang, som vil forhøje skatten på olie, kul og gas.

Omlæg energiafgiftene, opfordrer CONCITO.

Skær en ordentlig luns af skatten på el og fjernvarme og forhøj i stedet skatten på fossile brændstoffer som olie, naturgas og kul.

Det foreslår Danmarks grønne tænketank  CONCITO, der opfordrer politikerne til at omlægge de høje, danske energiafgifter.

Ifølge beregninger foretaget af Copenhagen Economics, vil en afgiftsomlægning, hvor el og fjernvarme beskattes lempeligere, mens de fossile brændsler beskattes hårdere, kunne reducere CO2-emisssionen i de ikke-kvoteregulerede sektorer med 8 pct. frem mod 2020.

Familier med lave indkomster kan spare penge
Det vil samtidig give flere penge imellem hænderne til især familier med lave indkomster, der er storforbrugere af el og fjernvarme. Også store dele af erhvervslivet vil få reduceret energiregningen markant, viser en analyse af de danske energiafgifters effekt på Danmarks -CO2-reduktionsmål.

- Når det er en politisk målsætning, at VE-baseret elektricitet skal erstatte de fossile brændsler som den centrale energikilde i det danske energisystem, holder det ikke, at vi samtidig beskatter strømmen 3-4 gange så hårdt som fossile brændsler, siger Frans Clemmensen, der er cheføkonom hos Concito.

Han mener, at den nuværende overbeskatning af el- og fjernvarme forhindrer, at vi udnytter det store potentiale for klimaet ved at flytte energiforbruget fra fossile brændsler i boligopvarmning og transport til de mere klimavenlige energiformer som el og fjernvarme.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: