Bedst før-mærkning skal begrænse madspild
En række produkter skal mærkes med 'Bedst før'. Den gamle mærkningsordning får mange forbrugere til at smide maden i skraldespanden, selv om det måske ikke fejler noget. Foto: Skærtoft Mølle
MAD – Fra i dag kan der stå ’Bedst før’ på havregryn, knækbrød og yoghurt. Mange forbrugere misforstår ’Mindst holdbar til’ og kasserer mad, der intet fejler.
En gennemsnitsfamilie smider årligt mad ud for 10.000 kr. Selv om det intet fejler. Derfor ændrer fødevareminister Dan Jørgensen nu holdbarhedsmærkningen for fødevarer, der ikke er sundhedsskadelige på klokkeslet.
Det gælder blandt andet havregryn, knækbrød og yoghurt, som ikke behøver at blive smidt ud, blot fordi de passerer den skæringsdato, virksomheden har sat.
Forkert signal
- ’Mindst holdbar til’ sender et forkert signal til forbrugerne om, at en vare er dårlig, selv om den i virkeligheden intet fejler, siger Dan Jørgensen.
- Ved at ændre mærkningen til bedst før, kan vi bedre signalere til forbrugerne, at de skal bruge deres sunde fornuft, inden de smider en vare i skraldespanden. Vi skal have de gamle husmoderdyder tilbage. Smag på maden og lugt til den. Lugter mælken, som den plejer, så tør jeg godt drikke den, siger fødevareministeren.
Ændring skal skabe klarhed
Ifølge undersøgelser kan forbrugerne have svært ved at skelne mellem ’Sidste anvendelsesdato’ og ’Mindst holdbar til’, fordi de to holdbarhedsmærkninger minder for meget om hinanden. En ændring til ’Bedst før’ kan være med til at skabe en klarhed, der kan bremse et stort madspild.
- Hvert år bliver der smidt godt 260.000 tons mad ud i de private husholdninger, og en stor del af det fejler ikke andet end, at datomærkningen er overskredet. Med den nye holdbarhedsmærkning håber jeg at kunne skabe en større bevidsthed hos forbrugerne, så vi kan begrænse unødigt madspild, siger Dan Jørgensen.
Pasta, knækbrød, havregryn
Han understreger dog, at alle fødevarer, hvor der er forbundet med en risiko at spise dem efter udløbsdato, fortsat vil være mærket med en sidste anvendelsesdato.
- Det, vi ændrer på nu, gælder produkter som pasta, knækbrød og havregryn, hvor varen sagtens kan spises, selv om skæringsdatoen er overskredet.
Man skal ikke regne med, at ændringerne træder i kraft i fra den ene dag til den anden. Erhvervet har brug for lidt tid til at omstille sig. Det betyder, at forbrugerne i en overgangsperiode kan støde på begge typer mærkning, når de køber ind.
‘Bedst før’-mærket anvendes allerede i en lang række andre europæiske lande som f.eks. Frankrig, Spanien, Sverige og Finland.
