Ban Ki-moon fik lejlighed til at studere polarisen og virkningerne af klimaforandringerne, da han i 2009 besøgte Svalbard i Norge. (Foto: CC FN)
FN´s generalsekretær Ban Ki-moon, ministre fra i- og ulande samt ledende repræsentanter for institutionelle investorer og banker kommer til København 22. og 23.oktober for at deltage i Copenhagen Climate Finance Meeting.
Formålet med mødet er at drøfte, hvordan man fra offentlig side kan bidrage til flere private investeringer i klimatiltag i udviklingslandene.
Mødet holdes i FN Byen i København.