Avlscentre ville ikke lade sig teste for MRSA
MRSA – Blandt de svineproducenter, der i 2014 afviste at lade deres svin teste for den farlige resistente bakterie, MRSA, var ni avlscentre, viser en navneliste, som Fødevarestyrelsen efter tre afslag omsider har bevilget journalister aktindsigt i.
Ni avlscentre afslog at lade sig teste for MRSA. Foto: Colourbox
Fødevarestyrelsen har tre gange afvist at udlevere navnene på de landmænd, der i 2014 afviste at lade deres svin teste for den farlige resistente bakterie, MRSA. Styrelsen har tre gange afvist at kende til navnene, men nu udleverer styrelsen en del af navnene. Blandt dem er ni avlscentre for svin.
I forbindelse med den landsdækkende MRSA-undersøgelse i 2014 fik Åbenhedstinget indsigt i sagsdokumenter fra Fødevarestyrelsen, hvoraf det fremgik, at flere landmænd afviste at lade svinene teste.
- Vi bad den 28. november 2014 om aktindsigt i listen over ikke undersøgte svinefarme, men fik nej den 5. december 2014 med det argument, at styrelsen ikke havde oprettet eller modtaget dokumenter om disse besætningsejere, skriver Åbenhedstinget.dk og fortsætter:
- Den afgørelse klagede vi over, hvorefter sagen vandrede frem og tilbage mellem Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ombudsmanden og tilbage til Fødevarestyrelsen. Hele tiden hævdede Fødevarestyrelsen, at dokumenterne ikke eksisterede. I den seneste klage fra den 28. april 2016 understregede vi, at styrelsen ikke kan omgå journaliseringskravet i Offentlighedsloven ved at bede medarbejderne opbevare oplysningerne lokalt og undlade at lægge dem ind i styrelsens IT-system.
I det nye svar har Fødevarestyrelsen henvendt sig til de fem medarbejdere, der har forestået testene. En medarbejder oplyser CHR-numre og navne på 9 avlsbesætninger og 5 produktionsbesætninger, som ikke ville medvirke.
En anden oplyser CHR-nummer og navn på en besætning, der ikke ville medvirke. En tredje medarbejder kan huske, at en svinefarm ikke ville medvirke, men oplyser ikke navnet. Og to medarbejdere kan ikke huske, hvilke svinefarme der sagde nej til at medvirke.
Udenlandske kunder kunne misforstå
Svineavler Charlotte Duus fra Hønsnapgaard ved Kruså var en af dem, der i 2014 sagde nej til at lade Fødevarestyrelsen teste hendes svin. Hun frygtede, at det ville gå ud over hendes forretning med salg af smågrise til udlandet.
- Jeg blev rådet til at sige nej af konsulenter. Det var en frivillig undersøgelse, og fordi jeg sælger avlsdyr til hele Europa, var jeg bange for, at nogle af de udenlandske kunder kunne misforstå tallene, siger Charlotte Duus til DR.
Vigtigt at journalisere – det bør slås fast tydeligt
Fødevarestyrelsen skriver i sin afgørelse, at der sagtens kan være yderligere svinefarme, der sagde nej til at medvirke. Samtidig journaliserer styrelsen nu de 15 besætninger på sagen. En af de 15 besætninger har skiftet ejer og produktionssted, mens resten er uforandrede.
I en artikel 1. juli 2016 i Ugeskrift for Læger påpeger professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos, Odense Universitetshospital, at netop avlscentrene er helt centrale smittekilder for den epidemiske spredning af MRSACC398-bakterierne.
»Fødevarestyrelsen bærer hovedansvaret for, at det er gået så galt. Styrelsens dyrlæger ved godt, at handel med levende smittede svin er den primære årsag til, at epidemien spreder sig så eksplosivt. Alligevel har styrelsen undladt at intervenere og igangsætte initiativer til at sikre MRSA-frie handelsveje, fordi man mener, at det vil være for omkostningstungt for svineproducenterne«, skriver Hans Jørn Kolmos.
Også Landbrug & Fødevarers faglige center SEGES har understreget vigtigheden af rene handelsveje for bekæmpelse af MRSACC398-spredningen. I et foredrag betegner Bækbo handel med levende dyr som den »absolut vigtigste« smittekilde, skriver gylle.dk.
I 2014 undersøgte Fødevarestyrelsen 70 avlsbesætninger, og af disse var 63 procent inficeret med NRSACC398-bakterier. Det var i denne stikprøveundersøgelse, at styrelsen accepterede, at hele ni avlsbesætninger fik lov at slippe for en testning, hvilket ifølge Nils Mulvad og Kjeld Hansen gør undersøgelsen temmelig værdiløs rent statistisk.
Læs mere om sagen og se listen på Åbenhedstinget.dk.
