Nu skal medarbejderne i mejerigiganten Arla Foods også have tilbuddet.
Ifølge Food Culture har Arla sat virksomhedens kantineleverandør, Eurest, i gang med at omstille medarbejderkøkkenet til mere økologi.
Arla gik i gang for et halvt år siden, og økologiprocenten er siden da steget fra 14 procent til ca. 40, uden at det givet større omkostninger.
- Vores virksomheds brand hedder ”tættere på naturen”, og det vil vi gerne signalere i vores valg af madvarer til både medarbejdere og besøgende, siger Ole Hagen, der står for Arlas madindkøb.
Økologi har signalværdi
- Foreløbig er det medarbejderne i vores hovedkvarter i Viby, der får den økologiske mad, mens vi venter lidt med at rulle det ud på lokalkontorerne, hvor der er en anden holdning til økologien. Vi mener heller ikke, at det konventionelle køkken er unaturligt, men vi vil gerne signalere, at økologi er et væsentligt ben i Arla, siger Ole Hagen til Food Culture.
Arla Foods er en af verdens største mejerikoncerner med produktion i 13 lande. Arla ejes af danske, svenske og tyske mælkeproducenter og beskæftiger i alt mere end 17.000 medarbejdere.