Arla vil skære 30 pct. af klimaudslip på ti år
KLIMA – Vi tror, at et stigende antal forbrugere er villige til at belønne de mest bæredygtige mælkeproducenter ved at betale lidt mere for deres mælk, på samme måde som det er sket med økologiske mejeriprodukter«, siger Peder Tuborgh, topchef i Arla.
Et af verdens største mejerier, Arla Foods med hovedsæde i Aarhus, har fremlagt en plan om at skære markant ned på udledningen af drivhusgasser i løbet af de næste ti år. Illustration: Arla
Et af verdens største mejerier, Arla Foods, som har hovedkvarter i Aarhus, planlægger nu at skære 30 procent pr. kilo mælk af den samlede klimabelastning, som fremkommer ved at fremstille mælk og andre mejeriprodukter.
Allerede i 2030 skal udledningen af klimagasser være nedbragt med mindst 30 procent i forhold til i dag, og Arla vil forsøge at komme i nul omkring 2050, fremgår det af Arlas nye klimaplan, som blev præsenteret i dag.
Arla fremlægger den ambitiøse klimaplan samtidig med, at forbrugere stiller spørgsmålstegn ved den industrielle fødevareproduktion. Især unge fravælge i stigende grad kød, mælk og andre animalske produkter for at skære ned på deres personlige del af klimabelastningen.
Økologien som eksempel
»Vi tror, at et stigende antal forbrugere er villige til at belønne de mest bæredygtige mælkeproducenter ved at betale lidt mere for deres mælk, på samme måde som det er sket med økologiske mejeriprodukter«, siger Peder Tuborgh, som er topdirektør i Arla.
»Fra i dag går vi i dialog med en gruppe af vores mest progressive landmænd i både Danmark og Sverige for at kunne tilbyde mere bæredygtig konventionel og økologisk frisk mælk, der sætter en højere standard for klima, dyrevelfærd og gårddrift« siger han.
Fra ko til køkkenbord
I den nye klimaplan vil Arla inddrage alle led fra primærlandbrug til forarbejdning- og salgsled.
»Den nye strategi dækker hele værdikæden fra ko til køkkenbord og adresserer områderne klima, luft, vand og natur. Hovedmålet er at reducere Arlas samlede CO2-udledning med 30 procent pr. kilo mælk inden 2030 og arbejde hen imod netto-nuludledning inden 2050«, skriver Arla selv om den spritnye klimaplan.
»Vi vil som det førende internationale andelsselskab med 10.300 landmænd og måske den mest omfattende viden om mælke- og mejeriproduktion i Nordeuropa fremskynde omstillingen til bæredygtig mælkeproduktion, siger Jan Toft Nørgaard, der er mælkeproducent og formand for Arla Foods.
«Vi har i mange år arbejdet med bæredygtighed, og vi skal gøre mere og arbejde hurtigere, særligt for at bekæmpe klimaforandringerne, der påvirker alle på jorden, ikke mindst os landmænd«, siger han.
Produktionen på gården tæller mest
Langt hovedparten af den samlede klimabelastning fra mælkeproduktion udspringer fra den enkelte gård, og Arla erkender, at det af indlysende grund ikke er muligt helt at eliminere udledningen af metangas fra malkekøer, der bøvser og prutter i stor stil.
Men «udledningen kan reduceres væsentligt«, hævder Arla, som forklarer, at det skal ske ved at optimere køernes samlede foderration og sammensætte den daglige menu anderledes.
For at mindske udledningen er det en vigtig del af strategien at samarbejde med landmændene om at måle og øge mængden af CO2, der opfanges og lagres i jorden. På den måde kan landmændene bidrage positivt.
Viden, forståelse og motivation
Ifølge Arla er det vigtigt for den enkelte landmand at forstå, hvor hans bedrift og produktionsform belaster klimaet mest for at kunne sætte ind de rigtige steder. Siden 2013 har Arla afholdt næsten 700 gårdmøder for at informere grupper af landmænd om bæredygtighed. Samtidig har Arla gennemført mere end 5.000 klimatjek på de landbrug, der leverer mælk til mejeriet.
»Klimavurderingen er meget motiverende, fordi den viser, hvor gårdens CO2-udledning kan reduceres, hvilket ofte også fører til omkostningsbesparelser«, siger Jan Toft Nørgaard, der har brugt værktøjet på sin egen gård.
Ifølge Arla har den enkelte Arla-producent siden 1990 i gennemsnit reduceret udledningen pr. kilo mælk med 24 procent. CO2-udledningen fra Arlas aktiviteter, herunder emballage og transport, er reduceret med 22 procent siden 2005 – selvom Arlas mælkeindvejning i samme periode er vokset med over 40 procent, oplyser Arla.
FAKTA: Sådan kan en mælkeproducent reducere klimabelastningen
- Kvægfoder: Når koen fordøjer foderet, dannes den naturlige gas metan, som frigives, når koen bøvser. Ved at ændre fodersammensætningen får koen mindre luft i maven.
- Foderproduktion: En effektiv foderproduktion sikrer, at der er den helt rigtige mængde næringsstoffer til dyrkning af afgrøderne og minimerer mængden af næringsstoffer, der går tabt i forbindelse med opbevaring, håndtering og spredning på marken. Dette mindsker ikke blot klimapåvirkningen, men forbedrer også lønsomheden på gården.
- Håndtering af gødning: Når gødning anvendes til produktion af biogas, reduceres udledningen, og der produceres vedvarende energi. Når gødningen anvendes på marken, skal den indarbejdes i jorden hurtigst muligt for at mindske tabet af kvælstof.
- Vedvarende energi: Gården kan producere vedvarende energi ved brug af solceller, biogas eller vindmøller. I øjeblikket producerer Arla-gårdene, hvad der svarer til 61 procent af deres samlede strømforbrug.
- Dyrevelfærd: Eftersom en ko ikke producerer mælk de første to år af sit liv, reduceres den samlede udledning pr. kilo mælk i hele koens levetid, jo længere den lever, og jo mere mælk den producerer. Dyrevelfærd øger mælkeydelsen og levetiden.
- Brændstof: Maskiner, traktorer m.v. på gården kan udskiftes med modeller, der bruger mindre brændstof og flere ikke-fossile brændsler. Landmændene kan køre miljøvenligt for at forbedre brændstoføkonomien og reducere brændstofforbruget pr. kilometer.
- CO2-binding: CO2-bindingen (indfangning og lagring af kulstof i jorden) kan øges, særligt ved dyrkning af græs og korrekt brug af gødning.
- Træer og planter: Landmanden kan plante træer, buske, levende hegn og blomster på sin jord. Det vil ikke blot bidrage til at optage CO2, men også forbedre biodiversiteten.
Kilde: Arla Foods
Arlas andelshavere kan indkassere merpris for mælk, hvis de bruger GMO-frit foder. Foto: Arla
