Arla dropper ødelæggende palmeolie

PALMEOLIE – Mejerigiganten Arla renser ud i leverandørkæden for at stoppe selskabets bidrag til ødelæggelse af regnskoven i Indonesien. Beslutningen kommer efter en kampagne fra Greenpeace, men mange tusinde mennesker fra hele verden har været involveret.

Arlas nye politik sikrer, at al palmeolie fra regnskovs- og tørveområder vil være ude af produktionskæden i 2017. Der vil være gennemsigtighed, så al palmeolie i deres produkter vil fra da af være mulig at spore hele vejen fra plantage til butikshylde. Samtidig sikrer politikken, at lokalbefolkningerne og arbejdernes rettigheder respekteres. Foto: Arla

Palmeolie er den største enkelte årsag til rydning af Indonesiens regnskov og Arla, der er en af de største aktører i den internationale mejeriindustri, vil nu ikke længere være med til ødelæggelserne.

Palmeolie er i produkter, der indeholder vegetabilsk olie såsom Buko flødeost pikant og Kærgården Mini.

- Arlas beslutning er en stor sejr for den indonesiske regnskov og de mange bevidste forbrugere, der ikke vil have, at deres Kærgården til at bidrage til regnskovsrydning og klimaforandringer, siger Birgitte Lesanner, kampagnechef i Greenpeace i Danmark.

- Arla melder sig nu på holdet af store palmeolieindkøbere, der tager afstand fra regnskovsødelæggelse, og jo større den gruppe bliver, jo sværere bliver det for resten at fortsætte med at lukke øjnene for den stille naturkatastrofe, som palmeolieproduktionen i Indonesien er skyld i, siger hun.

Stigende problem
Rydning af regnskov i forbindelse med den hurtigt voksende palmeolieproduktion er også et stigende problem i Afrika og Sydamerika. Regnskovsfældningen fører til enorme udledninger af drivhusgasser til atmosfæren, er skyld i omfattende og ødelæggende skovbrande og truer habitater for blandt andet tigre, orangutanger og elefanter.

Arlas nye politik sikrer, at al palmeolie fra regnskovs- og tørveområder vil være ude af produktionskæden i 2017. Der vil være gennemsigtighed, så al palmeolie i virksomhedens produkter vil fra da af vil være mulig at spore hele vejen fra plantage til butikshylde. Samtidig sikrer politikken, at lokalbefolkningerne og arbejdernes rettigheder respekteres.

Kampagnen har også fået flere danske og skandinaviske fødevaremærker som Findus, Marabou, Göteborgs Kex og Cloetta samt dansk-svenske AAK, den største leverandør af palmeolie, til at love at al regnskovs-ødelæggende palmeolie skal fjernes fra deres produkter.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: