Arktisk skibstransport boomer
ARKTIS – Klimaforandringer har åbnet Nordøstpassagen så meget, at kommerciel skibstrafik nærmest boomer på ruten nord om Sibirien. Formålet er at spare sejltid og brændstof ved at gå nord om Rusland og undgå Suez kanalen.
Sammenligning af Nordøstpassagen med den almindelige rute via Suez kanalen (wikipedia)
Forskere og miljøaktivister advarer imod skader på naturen. Skibsfart er en førende miljøsynder.
Kina har indledt brugen af Nordøstpassagen mellem Asien og Europa. Det kinesiske shippingfirma COSCO har sit første fragtskib, det 19.000 ton fragtskib Yong Sheng, på vej. Kina har ikke selv grænser til det kolde nord, men agter at benytte sejlruten i stor stil.
Yong Sheng er på vej til Rotterdam på sin 5.400 kilometer lange rejse. Rejsen skulle tage 30 dage, og det ventes at være to uger kortere end den traditionelle rute gennem Suez-kanalen, skriver nyhedsbureauet AFP.
Kun isfri i fire måneder
Det er dog stadig polaris noget af året, derfor er ruten er kun rimelig “isfri” i fire måneder. Yong Sheng går gennem Beringstrædet senere på måneden. Kinesisk handel med Europa, transporteret på skibe, er på 290 milliarder Euro.
Det største skib gennem passagen indtil 2011 var på 117.000 ton (SCF Baltica). Året efter sejlede et 288 meter LNG skib (flydende gas) i ballast hele ruten på kun seks dage. Væksten i transport er bemærkelsesværdig. Gennem 2012 sejlede 46 skibe ad ruten. I første halvår af 2013 har 204 skibe fået tilladelse.
Nordøstpassagen
Planen om den nordlige sørute fra Murmansk ved Barentshavet til Beringsstrædet langs Ruslands nordkyst er 100 år gammel. Selve ideen er fra 1525, skriver Wikipedia. Lokale opdagelsesrejsende var på sagen i det 11. århundrede.
Gennem historien er der gjort adskillige forsøg af opdagelsesrejsende på at trænge nord om Rusland. Fra blandt andet dansk side ledte man ihærdigt efter alternative ruter til Kina og Indien ad den vej.
Først i 1648 blev det bevist, at der ikke var landfast mellem Nordamerika og Asien. 80 år senere sejlede danskeren Vitus Bering på vegne af czar Peter Den Store fra Kamchatka i øst til vest og har for evigt fået sit navn hædret i Beringstrædet.
Ekspedition i 1878
Forbilledet for de transporter, der netop nu befinder sig nord for Sibirien, foregik i 1878 med den svensk-finske Vega ekspedition. Kaptajn Nordenskiöld foretog hele turen gennem Nordøstpassagen, som nu bliver kommercialiseret.
Fra 1877, året før Nordenskiöld lykkedes med sit forehavende, og indtil 1919 forsøgte russere at eksportere landbrugsvarer fra Sibirien via Kara Havet.
Ud af 122 konvoyer af fragtskibe kom kun 75 frem. Med sig bragte de 55 ton gods. I 1915 trængte to russiske isbrydere gennem ruten. I årene før drog flere ekspeditioner af sted. De forsvandt.
Sidenhen er ruten besejlet med succes både med og uden hjælp af atom-isbrydere. Nogle få kommercielle fragtskibe har taget turen siden 2007. Men det er ikke mange. Wikipedia opgør tallet til 34 i 2011 og 46 i 2012. De tal overgås i år med mindst en faktor 5.
• Dan Larsen er journalist og redaktør for nyhedsbureauet Verdensnyt.dk, som OrganicToday.dk har et redaktionelt samarbejde med.
