Anton førte an i protest mod forurenende havbrug
NATUR – Levende Hav, Greenpeace, Danmarks Sportsfiskerforbund, WWF, BLAK, Havbrugsgruppen Ebeltoft, Endelavegruppen, DN-syddjurs og DN-norddjurs i samlet protestaktion mod regeringens plan om at tillade nye forurenende havbrug.
Fiskekutteren Anton førte an i en protestaktion mod nye forurenende havbrug, der vil skade både miljø, turisme og lokale borgere på Djursland. Foto: Greenpeace
Regeringen lægger op til udvikling af en regulær havbrugsindustri ved Djurslands kyster. Det vil både skade det lokale havmiljø og udgøre en reel trussel mod turismen, advarer borgmestre, fiskere og grønne organisationer.
Ombord på flere fartøjer satte politikere og borgere mandag morgen kurs mod farvandet nord for øen Hjelm i Nationalpark Mols Bjerge.
Netop dette område er udset til at huse to store, forurenende havbrug, mens et tredje skal placeres ved Anholt, skriver Greenpeace, Levende Hav, WWF, Danmarks Sportsfiskerforbund i en fælles pressemeddelelse, der også omfatter lokalafdelinger af Danmarks Naturfredningsforening, Havbrugsgruppen Ebeltoft, Endelavegruppen samt BLAK.
Kvælstof, antibiotika, og 5.000 tons organisk affald
Tilsammen vil de tre havbrug hvert år pumpe 400 tons kvælstof, eller hvad der svarer til urenset spildevand fra ca. 80.000 personer, direkte ud i havmiljøet
Oven i det skal der lægges 48 tons fosfor, ca. 5.000 tons organisk materiale og et ukendt omfang af antibiotika til behandling af burfiskene, hedder det i pressemeddelelsen.
Havbrugene falder ikke i god jord hos hverken lokalbefolkningen, grønne organisationer, fiskere eller kommunalpolitikere. I dag står de derfor side om side i en protest ude på havet, hvor de nye havbrug skal placeres. Og beskeden fra bølgen blå til Christiansborg er klar: Havbrug, nej tak!
Blandt deltagerne i dagens arrangement er Norddjurs borgmester, Jan Petersen (A), byrådsmedlem i Syddjurs Kommune, Torben Therkelsen (V), på vegne af et enigt byråd mod havbrug ud for Djursland, samt Samsøs borgmester Marcel Meijer (A).
Store konsekvenser for miljø og turisme
Håbet er, at genlyden fra protesten når hele vejen til Christiansborg, hvor politikerne i denne måned behandler et lovforslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven, der vil åbne op for flere nye, store havbrug i Danmark. Havbrug, der vil få store konsekvenser både for miljø, turisme og lokalbefolkningen.
- Vandkvaliteten i Kattegat har på baggrund af skatteydernes massive milliardinvesteringer været under gradvis forbedring, men ved at tillade flere nye havbrug lader politikerne nu hånt om denne enorme indsats, så vi i større omfang vil få iltsvind i farvandene og dermed et endnu mere forarmet fiskeliv. Det er helt urimeligt, siger fiskeskipper Knud Andersen, formand for organisationen Levende Hav.
Debatten om havbrug har været rødglødende, siden miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i december sidste år fremlagde forslaget om at ændre miljøbeskyttelsesloven, der ellers indtil nu har gjort det vanskeligt at opføre de svinende havbrug i Danmark.
Lovforslaget behandles torsdag
Lovforslaget, der 2. behandles torsdag i denne uge og 3. behandles 23. maj, er et element i aftalen Dansk akvakultur i vækst. De tre første placeringsansøgninger for havbrug i Kattegat er allerede indsendt til Miljøstyrelsen, og opførelsen af de tre havbrug i Kattegat er da heller ikke direkte afhængige af, at lovforslaget vedtages.
Årsagen er, at de lige netop er placeret uden for det område, som er underlagt konkrete EU-restriktioner for mængden af næringsstoffer i havet. Desværre vil en del af de næringsstoffer, som udledes fra havbrugene, utvivlsomt vil drive ind i områder, der er dækket af EU-restriktionerne og altså påvirke miljøtilstanden, mener Norddjurs socialdemokratiske borgmester, Jan Petersen.
- På Djursland er vi imod havbrug til søs, men vi vil meget gerne være behjælpelige med at finde plads til saltvandsdambrug på land, således at man kan rense det forurenede vand, inden det ledes ud i havet igen, siger Jan Petersen.
Advarsel fra førende havbiolog
Udover modstand fra beboere på Djursland, fiskere, politikere og grønne organisationer, er lovforslaget også rendt ind i advarsler fra blandt andet Stiig Markager, professor på Århus Universitet og en af Danmarks førende havbiologer. Han påpeger, at havbrugenes store kvælstofudledning og den afledte algeopblomstring, iltsvind og forringelse af vandkvaliteten, vil gøre det vanskeligt at rette op på de problemer med næringsstoffer, der allerede er i Kattegat.
Nye undersøgelser viser da også, at Kattegat og Bælthavet i forvejen ikke lever op til internationale krav om god miljøtilstand, som Danmark ellers er forpligtet til via den internationale samarbejdsorganisation Helcom. Der er også problemer med at få de danske farvande, kystnære områder og fjorde til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv og Havstrategidirektiv.
Kattegat gisper efter vejret
- Kattegat gisper allerede efter vejret, så det er dybt uansvarligt og stik imod Danmarks forpligtelser i forhold til EU-lovgivning og internationale aftaler at tilføje øget pres fra havbrugenes massive forurening. Nu må politikerne vende blikket væk, og hermed mener vi helt væk fra de danske farvande, for havbrug er kort og godt ikke forsvarligt for vores havmiljø noget sted i Danmark, siger Magnus Eckeskog, havansvarlig hos miljøorganisationen Greenpeace.
Hvis alle placeringsmuligheder for havbrug i Kattegat udnyttes, kommer der uundgåeligt en del efterregninger. En af dem er omkostninger til reduktion af den ekstra mængde kvælstof og fosfor, så Danmark ikke kommer juridisk i klemme i forhold til Helcom og EU direktiverne. Den regning kan ifølge Stiig Markager løbe op i 405 millioner kroner årligt, alene for tre havbrug.
Sådan som det ser ud nu, er det skatteyderne, der kommer til at betale for det meste af forureningen. Hvis oprydningen skulle dækkes af havbrugsejerne selv, så ville projektet givetvis aldrig blive til noget, for de tre havbrugs årlige nettofortjeneste vil ifølge Stiig Markagers beregninger, ligge på godt 100 millioner kroner eller kun 25 procent af forurenings-omkostningerne. Hertil kommer negative konsekvenser af store mængder organisk affald, antibiotika, kobber fra nettene og tabt indtægt fra turister, der i stedet for at blive mødt af den unikke natur i nationalparken og et rent havmiljø, nu vil blive mødt af udsigten til de store havbrug.
Lyst- og sportsfiskere frygter flere parasitter
Også de danske lyst- og sportsfiskere frygter for de vidtrækkende natur- og miljøkonsekvenser nye havbrug vil medføre. Særligt risikoen for parasitten lakselus bekymrer Danmarks Sportsfiskerforbund.
- En øget produktion af burfisk i Kattegat vil kunne medføre en eksplosiv vækst i parasitten lakselus, som det allerede er set i for eksempel Norge, Skotland og Irland, hvor de vilde bestande af særligt havørred men også laks flere steder er gået drastisk tilbage, siger Kaare Mannicke Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Skrækscenarie
Ifølge ham slutter skrækscenariet imidlertid ikke her, for Miljø -og Fødevareministeriet har netop offentliggjort resultatet af en undersøgelse af de områder i Kattegat, der bedst egner sig til havbrug. Her fremgår det, at der kan blive plads til mindst tre nye anlæg ved Djursland ud over de havbrug, der allerede er indsendt placeringsansøgninger på.
Havbrugszonerne skal indgå i en kommende havplan, som en arealreservation på ca. 600 kvadratkilometer eller halvdelen af Djurslands areal.
Der er således lagt op til udvikling af en regulær havbrugsindustri ved Djurslands kyster. Det vil både skade det lokale havmiljø og udgøre en reel trussel mod turismen, frygter kritikerne. Netop turisme er et af Djurslands vigtigste erhverv med en omsætning i 2015 på 1.25 milliarder kroner og en meget stor beskæftigelseseffekt.
