Ansøgninger om 35 nye havbrug i Kattegat
NATUR – Miljøstyrelsen har modtaget 35 ansøgninger om at etablere nye havbrug i Kattegat. Men der bliver næppe truffet afgørelse i år, siger Miljøstyrelsen.
35 nye havbrug har ansøgt om at etablere produktionssteder i Kattegat.
Af Flemming Seiersen, journalist
Der er indkommet 35 ansøgninger om nye havebrug i Kattegat. Hertil kommer to gamle ansøgninger. Altså i alt 37.
Der kommer dog næppe afgørelse i år af, hvem der i givet fald får lov til at etablere havbrug i Kattegat. Det skyldes bl.a., at det skal afklares, hvilke krav der kan stilles til de kompenserende foranstaltninger for udledninger af næringsstoffer fra havbrugene. Det oplyser kontorchef Juliane Albjerg fra Miljøstyrelsens afdeling for Virksomheder.
Ansøgningsfristen for etablering af nye havbrug i Kattegat – den såkaldte placeringstilladelse – udløb den 1. april. Det vil sige, at Miljøstyrelsens afdeling for Virksomheder endnu ikke har læst ansøgningerne igennem. Derfor ved Miljøstyrelsen heller ikke, om ansøgningerne lever op til kravene, eller om der kræves yderligere oplysninger, før styrelsen kan tage stilling til ansøgningerne.
Havbrugenes indvirkning på miljøet
-Til brug for placeringstilladelserne skal ansøgerne oplyse, hvor de ønsker deres havbrug placeret, hvor meget de vil producere, og hvor stor den årlige udledning af kvælstof bliver. Placeringstilladelsen gælder kun sammen med en gyldig miljøgodkendelse. Her skal ansøgerne levere en række oplysninger om, hvilken indvirkning på miljøet, de vil have. Ikke mindst, hvor udledningen vil strømme hen, siger kontorchef Juliane Albjerg.
Inden den egentlige sagsbehandling kan begynde – den kan altså ikke afsluttes i år – skal alle de 35 nye ansøgninger om placeringstilladelse læses igennem. Sammen med dem også ansøgninger om miljøgodkendelse og VVM-anmeldelser. Først derefter har Miljøstyrelsen et overblik over, hvor store arealer der kan blive tale om til havbrug, hvor meget de vil udlede, og hvad der kan kræves af kompenserende foranstaltninger. Her er der forslag om muslingeopdræt og dyrkning af tang.
Usikkerheden er dog stor om, hvor meget disse foranstaltninger vil kunne kompensere for udledningen fra havbrugene. Det har den hidtidige debat mellem eksperter og politikere tydeligt afsløret.
Det miljømæssige råderum
Dertil kommer så uenigheden om det miljømæssige råderum, som miljøminister Esben Lunde Larsen og de politiske partier bag ham mener, der er. Ikke mindst efter, at målingerne af kvælstof i vandet har vist sig at være forkerte. Det betyder, at der i virkeligheden udledes mere kvælstof, end man hidtil har troet.
- Loven 111 er at åbne for et gigantisk tag selv bord af vores hav. Det er næsten som at banke fire pæle i og sige, det er vores. Rent Wild West, siger Nina Bjarup Vetter fra borger-organisationen, BLAK på Djursland.
Organisationen har længe protesteret mod havbrug ud for Djurslands Kyst. Det fortsætter de med og med fornyet styrke nu, da det kommer frem, at der er indgivet 35 ansøgninger om nye havebrug i Kattegat.
- Det er en gigantisk foræring til nogle få havbrugsfolk. Ufatteligt, siger Nina Bjarup Vetter.
