LÆS OGSÅ: Gås var sagen i gamle dage
Tunge poser med kæmpestore gæs og kødfulde mulardænder bliver rakt over disken i en lind strøm i gårdbutikken på det økologiske landbrug Gothenborg lidt uden for Silkeborg. Der er julestemning, dæmpet hyggemusik og smagsprøver på julens hjemmebag.
Lone Hedegaard, der ejer Gotenborg sammen med sin mand Lars, snakker stilfærdigt med kunderne. Fryseren er stadig fuld af fjerkræ, men julehandlen gør et kraftigt indhug i varelageret.
And og gås er ubetinget det største hit til juleaften, uanset om fjerkræet bliver købt i en økologisk gårdbutik, fisket op af supermarkedets køledisk eller hentet hos slagteren.
Salget stiger 4600 procent
Ifølge Danmarks statistik stiger salget af and og gås med næsten 4500 pct. i december. Det svarer til en 46 gange forbruget i hver af årets øvrige elleve måneder, og det mønster kan Lone Hedegaard genkende. Størstedelen de 8000 ænder og 600 gæs, hun producerer, bliver langet over disken i julemåneden.
Oprindeligt var Lone Hedegaard sygeplejerske og har arbejdet tretten år på en intensivafdeling. Da hun gik hjemme på barsel med sit tredje barn for ca. 16 år siden, begyndte hun imidlertid at eksperimentere med kyllingeproduktion. Det greb om sig, og hun kom aldrig tilbage til sit gamle job.
Nu opdrætter hun gæs, ænder, kyllinger og kalkuner, tager sig af de ansatte, gårdbutikken og den øvrige afsætning, mens hendes mand Lars Hedegaard arbejder som konsulent i Østjydsk Skovdyrkerforening.
Økologer med liv og sjæl
Lone brænder for sin lille virksomhed og for økologien, og hun synes, at hendes viden om sygdom og sundhed, kost og ernæring går op i en højere enhed i det daglige arbejde med økologiske fødevarer.
- Vi er 120 pct. økologer med sind og sjæl. Det er vi, fordi det er godt for os, for miljøet, for dyrene og for dem, der skal spise vores produkter, siger hun.
De økologiske ænder fra Gothenborg adskiller sit først og fremmest fra de konventionelle ved, at de kan gå og gnaske græs og kløver hele deres levetid på markerne omkring gården. De vokser langsomt og får masser af grovfoder, og det giver fast kød og fin fedt marmorering.
Skal have adgang til det fri
En økologisk and skal have adgang til det fri, den skal have mindst fire kvadratmeter til sin rådighed. Den må kun få økologisk dyrket foder, og er det en mulardand som Lones Hedegaards, må den tidligst slagtes, når den er tre måneder gammel. En almindelig konventionel and har derimod ikke ret til at komme ud i det fri, og der er ingen mindstekrav til areal, slagtealder eller foder.
Koger rødkål til den store guldmedalje
En liflig duft af julemad breder sig, mens Lone Hedegaard fortæller om sin fjerkræproduktion. Den gamle, renoverede lade på gården rummer nemlig ikke alene gårdbutikken, men også et smukt selskabslokale og ved siden af i en ny bygning er der indrettet et moderne, professionelt storkøkken.
Her koger Jesper Korshøj rødkål til den store guldmedalje, og en hel flok køkkenmedhjælperne vimser omkring og har lynende travlt. Jesper og hans bror Lars Korshøj er selvlærte kokke, de samarbejder med Lone Hedegaard og forpagter køkkenet.
I dag skal de både levere flere hundrede kuverter ud af huset og servere julemenu for gruppe sundhedsplejersker ved de hvide duge inde ved siden af.
Sundhedsplejerskerne skal smovse i appelsinmarineret kyllingebryst, grønkålssalat med dadler og æbler og den velduftende rødkål, som Jesper tilbereder med appelsinstykker, nelliker og portvin. Med andre ord: en moderne, økologisk version af den helt traditionelle julemiddag med and og kål.
Hver tredje spiser and
Ved juletid bliver der jævnligt lavet rundspørger om julemenuen i Danmark, og tendensen i de senere år har været, at godt en tredjedel af alle hjem har and på bordet juleaften. Lige så mange får både and og flæskesteg, mens knap hver tiende udelukkende får flæskesteg og lidt færre samles om en gås. Et mindretal spiser noget helt andet.
And har altså vundet suverænt over gåsen, der ellers traditionelt var festmad i vintertiden her i landet. Gåsen er for stor, for dyr og for besværlig til en almindelig gennemsnitlig familie.
- Gåseproduktion i Danmark har tiden bag sig, konstaterer direktøren for selskabet Dansk And, Martin Daasbjerg. Importen er heller ikke overvældende. Der bliver kun produceret ca. 30.000 gæs i Danmark om året, og de er typisk fra små leverandører som Lone Hedegaard.
Til sammenligning tegner de danske andeproducenter sig for 800.000 ænder. Langt de fleste bliver produceret af bare fem landmænd, og Martin Daasbjerg er selv en af dem. Lige som Lone er han økologisk andeproducent, men i en anden størrelseskategori. Efter eget udsagn er han Europas største af slagsen med 100.000 øko-ænder om året.