Alternativt flertal blokerer for ændring af fødevareråd

ØKOLOGI – Eva Kjer Hansen ville svække økologernes inflydelse. Men Dansk Folkeparti spænder ben og går sammen med SF og Socialdemokratiet.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen løber hovedet mod en mur i forsøget på at udvide Det Økologiske Fødevareråd med generelle erhvervsinteresser og dermed svække økologernes indflydelse i rådet.

Politik – Fødevareminister Eva Kjer Hansen løber hovedet mod en mur i forsøget på at udvide Det Økologiske Fødevareråd med generelle erhvervsinteresser og dermed svække økologernes indflydelse i rådet, der har fungeret som rådgivende organ for skiftende fødevareministre de sidste tyve år.

Det fremgår af udkastet til en betænkning, som skal behandles i denne uge efter Økologisk Jordbrugs deadline.

Vægten må ikke tippe
Det Økologiske Fødevareråd blev nedsat som et sagkyndigt, rådgivende råd for den til enhver tid siddende minister, da Folketinget i 1987 vedtog verdens første økologi-lov med omlægnings- og udviklingsstøtte til både landmænd, virksomheder, forskning og rådgivning.

I et betænkningsudkast er Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti gået sammen for at sikre, at sammensætningen af Det Økologiske Fødevareråd »ikke på en uhensigtsmæssig måde tipper vægten stærkt over på generelle interesser og generelle erhvervsinteresser og væk fra de økologiske interesser og økologiske erhvervsinteresser«, hedder det i udkastet.

Ændringsforslaget betyder, at Økologisk Landsforening kan beholde sine tre pladser i rådet, og samtidig giver plads til Danmarks Naturfredningsforening, der bliver direkte repræsenteret i stedet for som før indirekte igennem Det Grønne Kontaktudvalg.

Artiklen blev første gang bragt i avisen Økologisk Jordbrug 18. april 2008.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: