Alternativet: Lad os sammen redde landbruget
KRONIK – Lad os sammen redde landbruget, skriver Alternativets Christian Poll og Rasmus Nordquist. Venstre vil med deres effektiviseringsplan for landbruget fortsætte landbrugets nedadgående økonomiske og miljømæssige spiral. Langt mere håbefuldt end både effektiviserings- og miljøkrav, er helt nye tanker, der som det første skal opløse den ældgamle, fastlåste fløjkrig om landbruget.
Alternativet foreslår, at hele Danmark i fællesskab begynder at hjælpe landbruget ud af den økonomiske deroute og ansporer det til at sætte skub i bevægelsen væk fra det konventionelle landbrug hen imod et bæredygtigt landbrug. Første skridt er økologi.
Af Rasmus Nordqvist, Alternativets ordfører for iværksætteri og erhverv og
Christian Poll, Alternativets ordfører for landbrug og miljø
Venstre har både i regeringsgrundlaget og i deres plan for landbruget tydeliggjort, at de gerne vil hjælpe landbruget på fode. Det er der i høj grad brug for, idet det konventionelle landbrug befinder sig i en alvorlig krise. Eller snarere i to kriser: Først og fremmest er der den økonomiske.
Alene de 1.700 mest lukningstruede landbrug i Danmark har tilsammen en bankgæld på 52 milliarder kroner, mens landbrugets samlede gæld er på 360 milliarder kroner. Og nå ja, fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det heller ikke ligefrem en god forretning med tanke på, at landmændene i 2013 fik hele 934,9 millioner euro i EU-støtte.
Den anden krise er mere eksistentiel og handler om manglende bæredygtighed. Det handler selvfølgelig primært om problemer med udledning af gødning og pesticider samt det faktum, at landbruget står for 16 procent af Danmarks samlede CO2-udslip.
Er løsningerne så de rigtige?
Imidlertid er der ikke meget, der tyder på, at de af regeringen foreslåede løsninger vil hjælpe landmændene – hverken i forhold til økonomi eller bæredygtighed. I forhold til sidstnævnte står det lysende klart, at Venstre på en lang række områder vil sælge ud af vores natur, vandløb, søer og moser, samt dermed vores rene drikkevand. Alt dette vil Venstre, fordi sådanne tiltag menes at øge eksporten samt skabe vækst og arbejdspladser i de dele af Danmark, som skiftende regeringer har overhørt og glemt.
Med andre ord vil Venstre fortsætte den ældgamle fløjkrig, der de seneste 20-30 år har tæret på tid og kræfter i landbruget. I den fløjkrig kæmper den ene side for øget effektivisering, mens den anden kalder på hårdere miljøkrav. Det er en gammelkendt traver, hvor spillerne argumenterne, positionerne er præcis de samme som altid. Og det vil intet løse.
Den øgede effektivisering og stordrift, som V-regeringen nu igen lægger op til, vil skabe det stik modsatte af vækst og arbejdspladser, som det i øvrigt også var tilfældet i samtlige af de 10 år, Venstre senest dannede regering.
Det viser et hurtigt tilbageblik helt tydeligt: Fra 2001 til 2011 – under først Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke Rasmussen – faldt beskæftigelsen i primærlandbruget fra ca. 90.000 til ca. 60.000. I de tre store følgeerhverv, slagteri, mejeri samt engroshandel med korn og foderstof faldt beskæftigelsen fra ca. 40.000 til 27.000.
Og det har haft store konsekvenser for landområderne og småbyerne: Dagplejetilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner er lukket i hobetal. Lokale købmænd, bagere osv. har lidt samme skæbne.
Alt dette ved landmændene udmærket godt, for de har i mange årtier imødekommet de store vækst- og effektiviseringskrav, alt imens de har oplevet, at det faktisk har ført til forringede levevilkår; mere arbejde, mere gæld, et usikkert indtjeningsgrundlag og flere overgreb på det selvsamme miljø og de dyr, som de lever af.
Spørgsmålet er heller ikke, hvordan vi kan presse landbruget mere i forhold til miljø- og klimaregulering. Det vil udhule indtjeningen og gældsætte landmændene yderligere, hvilket vil føre til konkurser, opkøb og derved i sidste ende også øget storindustrialisering af sektoren. Det har hverken samfundet eller landmændene nogen som helst interesse i.
Der er brug for et alternativ til en fortsættelse af denne ældgamle, kedelige og skadelige fløjkrig, der med tomme løfter driver gæk med vores hårdt arbejdende landmænd og borgere i landområderne. For Alternativet er det ikke nok at påstå og hævde, at man vil skabe arbejdspladser, sammenhæng og give egnsstoltheden tilbage til landdistrikterne. Midlerne skal også være nogle, der rent faktisk giver mening.
Det gode spørgsmål er dermed, hvordan vi skaber løsninger, der tilgodeser begge fløje og tager fat på at udbedre de afledte effekter af industrialiseringen og effektiviseringen af landbruget?
Finansiel stabilitet til landbruget
For det første foreslår vi i Alternativet, at hele Danmark i fællesskab begynder at hjælpe landbruget ud af den økonomiske deroute samt ansporer det til at sætte skub i bevægelsen væk fra det konventionelle landbrug hen imod et bæredygtigt landbrug.
Det lyder måske stort og overvældende, men vi har faktisk gjort noget lignende før. I årene 2008-2012 reddede vi sammen bankerne med i alt fem såkaldte bankpakker, der bl.a. stillede garanti for bankernes indlån og (via selskabet Finansiel Stabilitet A/S) overtog og afviklede nødlidende banker. Hvorfor ikke gøre det samme med landbruget?
Lad os etablerede en offentlig institution (for eksempel Finansiel Stabilitet, som i forvejen er vant til at redde, strukturere og videresælge banker), der tilbyder at opkøbe de landbrug, der er så pressede på økonomien, at landmændene bag reelt set er stavnsbundne deres banker – uden udsigt til nogensinde at slippe fri.
Ved at gøre dette, kan vi frisætte de fastlåste bønder, og samtidig udstykke landbrugene til bæredygtige – og måske også mindre – landbrug, der er mere lokalt orienterede og mindre baseret på kødproduktion end i dag.
Det er nemlig de fire parametre, der er afgørende for, at vi kan foretage et paradigmeskifte, som vil skabe arbejdspladser samt øge sundheden, dyrenes trivsel og miljøets velbefindende. At skiftet samtidig rummer et stort økonomisk potentiale, gør blot incitamentet endnu større. Det vil vi lige vende tilbage til senere.
Bæredygtighed og diversitet i centrum
Et første skridt imod bedre bæredygtighed er økologi. Det økologiske landbrug bruger hverken kunstgødning eller sprøjtegifte. Fra et økologisk landbrug bliver der derfor udledt mindre nitrat og slet ingen giftrester til grundvand. Det vil på den måde minimere risikoen for forurening af vores drikkevand. Der vil heller ikke slippe giftstoffer ud i atmosfæren og dermed til regnvandet, hvilket sker under sprøjtning af markerne.
Og cirka her plejer de gode intentioner at blive forsøgt lukket ned med spørgsmålet om, hvordan vi dog skal få råd til omstillingen til økologisk produktion. Men faktum er, at vi ikke har råd til at lade være.
Fra 2003 – 2013 var den gennemsnitlige årlige vækstrate for eksporten af økologiske fødevarer på 21 pct., mens den for de kemikaliefyldte varer kun var 4 pct. Og alene i 2013 steg eksporten med 31 procent til 1.533 millioner kroner.
Det er endnu småting, men det skyldes primært, at vi ikke producerer mere. Efterspørgslen fra udlandet er hastigt tiltagende, og det gælder ikke mindst fra Kina, hvilket med sit befolkningstal på 1,4 milliarder ikke er et helt uinteressant eksportmarked.
Også det hjemlige marked for økologi er inde i en rivende udvikling. COOP investerer frem mod 2020 en milliard kroner – hatten af for den beslutning – for at brede økologiske varer ud til forbrugerne. De regner med at fordoble deres salg, og effekten af tiltaget er allerede tydelig.
Salget af økologisk frugt og grønt steg i årets første tre uger med cirka 40 procent i COOPs butikker. Det er sket efter, at COOP uge for uge har sat de faste priser ned på samtlige økologiske frugter og grøntsager i 1.100 butikker. Succesen er smittet af på butikkernes øvrige økologiske sortiment, så der samlet har været en stigning i salget på godt 10 procent.
Næste skridt for COOP er sænkede priser på økologisk kød. Desuagtet, at vi generelt spiser for meget kød, så er det ud fra et dyrevelfærdsperspektiv fremragende.
Økologisk svineproduktion indebærer nemlig, at grisene skal have adgang til græsarealer i perioden fra den 15. april til den 1. november. Alle svin skal have adgang til grovfoder hver dag. Dyrene har med andre ord et reelt liv under åben himmel.
Også ud fra et miljø- og klimaperspektiv er det godt; økologiske landbrug bruger nemlig noget mindre energi pr. areal end almindelige landbrug, da kunstgødning og sprøjtegifte kræver store mængder olie, kul og gas til fremstilling og transport.
Herudover vil en hastig økologisk omstilling af landbruget også sætte skub i teknologiudviklingen inden for netop dette hverv. Og det er netop, hvad Danmark for fremtiden skal satse på, konkluderede 49 forskere fra DTU, AU, RUC, KU og AUU før valget i Politiken og på OrganicToday.dk:
»Nogle bekymrer sig om, at en indsats for klima og miljø vil skade Danmarks konkurrenceevne. Men det forholder sig lige omvendt. Danmarks eksport af miljø- og grøn energiteknologi stiger hurtigere end anden eksport og er vigtig for at sikre vores fremtidige økonomi og jobmuligheder.«
Mindre og lokale enheder
Landbrugenes størrelse og graden af deres lokale orientering er altafgørende for, hvor mange arbejdspladser de skaber, og hvorvidt de bidrager til eller stopper affolkning af landdistrikterne.
Derfor går vi i Alternativet ind for, at udstykning til mindre landbrug bliver modkravet, når Finansiel Stabilitet skal frisætte og redde pressede landbrug.
Ved flere mindre landbrug skabes der flere arbejdspladser, større biodiversitet og ikke mindst også et større skatteprovenu. Det vil alt sammen give mere liv i landområderne, når flere familier bor og arbejder i området, hvilket kan have mange afledte effekter, for eksempel flere lokale skoler, flere arbejdspladser i servicefag osv.
Affolkningen af vores landområder er alt andet end en selvfølgelighed. Det er imidlertid fortsat konsekvensen, hvis vi hænger fast i vanetænkningen. Og det er helt sikkert givet, hvis vi hænger fast i en ensidig vækstdagsorden for landbruget.
Og så tilbage til det med økonomien. Den lokale forankring af landbruget er helt afgørende for, hvor meget vi som forbrugere er villige til at betale for vores fødevarer. Er varerne lokalt produceret og forarbejdet, så maksimerer det forbrugernes betalingsvillighed. Det viser adskillige undersøgelse.
For eksempel har Forbrugerrådet Tænk påvist, at netop en lokal forankring er det vigtigste parameter for seks ud af ti forbrugere. Ofte er det ønsket om at støtte den lokale producent, som fører varen ned i kurven. Og lidt ekstra over disken, ned i kasseapparatet, til slagterimedarbejdere, gartnerier og til syvende og sidst de lokale landmænd.
Lokale producenter skaber liv og arbejdspladser i lokalområdet og er med til at øge udbuddet og konkurrencen i den lokale dagligvarehandel. Derudover vil det at købe lokalt produceret mad i nogle tilfælde også give forbrugeren friskere varer med længere holdbarhed.
Mindre kød og dermed sundere produktion
Og så er der det kontroversielle spørgsmål om vores forbrug af kød. Lad os begynde med lidt fakta: Ifølge FN bruges nu hele – hold nu rigtig godt fast – 30 procent af Jordens landmasse til opdræt af dyr til fødevarer (herunder arealer, der anvendes til græsning og arealer, der anvendes til at dyrke afgrøder til foder). Det kræver op til 25 kilo korn at producere blot to kilo kød(!)
Og det kræver vand. Meget vand. Vanding af de afgrøder, som opdrættede dyr spiser, drikkevand til de mange milliarder dyr, og vand til rengøring af slagterier, fabrikker og transportmidler udgør en alvorlig belastning for vores vandforsyning. Næsten halvdelen af alt det vand, der anvendes i USA går til opdræt af dyr til mad.
Det kræver op imod 9.000 liter vand for at producere 0,5 kilo oksekød. Til sammenligning giver kun 95 liter vand 0,5 kilo hvede. Du sparer mere vand ved ikke at spise et halvt kilo oksekød, end du gør ved ikke at bade i fem-seks måneder. Ved at sætte kødspisningen ned, vil vi altså kunne løse mange problemer for os selv.
Vi tror på individets frihed og kunne aldrig drømme om at presse folk til at ændre vaner. Men vi har modet til at sige, at det helt klart vil være en god idé, hvis flere beslutter at sætte deres forbrug af kød ned.
Det handler ikke kun om os selv længere – det handler om vores endnu ufødtes fremtid – vores børns og vores børnebørns fremtid. Vores kødforbrug hænger kort sagt uløseligt sammen med, hvilken verden vi kommer til at overdrage kommende generationer. Vi kan lige så godt begynde at indstille os på at tage mere ansvar.
Et nyt landbrug – sammen
De to kriser i landbruget er vores store chance, for virkelig at løse en ellers gordisk knude op, der indebærer både sundhed, miljø, dyrevelfærd og økonomi.
Vi vil – interessant nok – ikke engang være first movers. De er allerede i gang andre steder. Tag for eksempel byen Lewes i England, som tæller omkring 16.000 indbyggere. Her har de oprettet et lokalt marked, som sælger friske, lokale råvarer, og hvor man kan betale med Lewes Pound.
Lewes Pound er en valuta som byen selv har oprettet for at sikre, at pengene skaber job og muligheder lokalt. Effekten har været enorm og flere og flere forretningsdrivene bliver en del af projektet.
Vi kan også zoome ind på London-bydelen Brixton, som for få år siden var et socialt udsat område. I dag er billedet et andet. Centreret om det lokale madmarked Brixton Village, der satser på mere lokale og friske fødevarer, er sket en hurtig opblomstring. Denne er igen yderligere båret frem af en lokal valuta, Brixton Pound.
Som en af initiativtagerne siger, så går »de penge, man bruger i de store kædeforretninger, til internationale firmaer og forsvinder ud af lokalområdet. Men hvis du bruger dine penge i en lokal butik, skaber det liv og sætter gang i nabolaget.«
Omtrent 1.700 landmænd står overfor akut nedlukning. Dyr og miljø lider. Krisen er massiv. Det er en uholdbar situation både menneskeligt og samfundsmæssigt.
Igennem en ´finansiel stabilitet´-løsning, som det blev gjort med bankerne, kan vi tilbyde pressede og reelt stavnsbundne landmænd en udvej. Vi kan tilbyde dem, at deres landbrug bliver delt op og omlagt til mindre produktioner, der orienterer sig lokalt. Og vi kan samtidigt gøre landbrugene og lokalsamfundene mere bæredygtige.
Vi står med en enestående chance, lad os gribe den og holde godt fast, så den ikke glider os af hænde.
