Alle Alternativets ordførere bliver naturordførere
NATUR – Vi risikerer at måtte vinke farvel til op mod 75 procent af alle kendte dyre- og plantearter. Lad os gøre noget ved det i stedet for bare passivt at se på, opfordrer Christian Poll fra Alternativet.
Naturen er ikke til for vores skyld. Vi er til for naturens skyld, skriver Christian Poll.
KOMMENTAR
Af Christian Poll, naturordfører for Alternativet
»DU er naturordfører, DU er naturordfører, og DU er naturordfører.«
Sådan kunne det næsten have lydt til gruppemødet i Alternativet, da vi valgte at gøre alle MF’ere til naturordførere. For en uge.
For i denne uge fejrer og sætter vi fokus på naturen ved naturmødet i Hirtshals. En årlig tilbagevendende begivenhed, jeg altid ser frem til. Her mødes naturkyndige og naturelskere fra hele landet og udveksler meninger, erfaringer og gode tips, alt sammen af ren kærlighed til naturen.
Og hvorfor så gøre det? Altså, sætte ekstra fokus på naturen. Jo, det handler om, at vi lever i en for naturen meget kritisk tid, som flere forskere allerede har døbt den sjette masseuddøen, der betyder, at vi risikerer at måtte vinke farvel til op mod 75 procent af alle kendte dyre- og plantearter.
Det betyder, at selv de ikke-truede dyrearter ser ud til at få tyndet massivt ud i antallet af artsfæller i løbet af de næste hundrede år. Hvis altså vi vælger ikke at gøre noget.
Kirkeuglen ved at uddø
I Danmark er det sidste nye, at kirkeuglen er ved at uddø. Det ser faktisk så håbløst ud, at Dansk Ornitologisk Forening har opgivet at redde den smukke ugle. Sidste år var der 20 uglepar i Danmark, i år er antallet faldet til 13, og med det tempo giver det sig selv, at der om ganske få år ikke længere findes kirkeugler i Danmark.
Sørgeligt, hvis du spørger mig. Hos Dansk Ornitologisk Forening peger man på, at det er landbrugets brug af sprøjtegifte, der har dræbt de insekter, som kirkeuglen lever af. Det er altså en ond spiral, hvor arter må lade livet, så vi kan dyrke jorden, som vi altid har gjort, og andre arter, som lever af de første arter, også må lade livet.
LÆS OGSÅ: Kære Esben Lunde: Her er nogle idéer til din naturpolitik
Boligområder og havneudvidelser
I København er flere boliger argumentet for, at man vil fjerne naturområder, som er levested for rødlistede og unikke plantearter, og i Esbjerg barsler byrådet med en udvidelse af havneområdet, som risikerer at have negativ effekt på Vadehavets smukke natur. Og sådan kan man blive ved.
Alle eksemplerne er for mig bevis på, at menneskets levevis i dén grad er medvirkende til at begrænse naturens mangfoldighed, og at dyre- og plantearter alt for ofte ofres for vores og vækstens skyld. Det skal vi naturligvis have lavet om på.
I virkeligheden kan man nemlig slet ikke afkoble et mangfoldigt dyre- og planteliv fra mennesket. Selvom vi i årevis har afkoblet os mere og mere fra naturen. Som om Jorden kun havde brug for mennesker for at overleve. Det har den ikke, den lever fint videre, hvis vi mennesker en dag uddør. Vi er nok nærmere den største trussel mod Jordens liv.
Vi er til for naturen
Men det er på tide at vende denne form for tænkning på hovedet. Naturen er ikke til for os, vi er til for den. Vi bør agere naturens plejere og vogtere. For naturens skyld er det derfor også altafgørende, at vi altid følger tommelfingerreglen om, at naturen sætter begrænsningerne for, hvordan vi kan have landbrug og vækst, og ikke omvendt.
Ja, så der er rigeligt at tale om, når Naturmødet løber af stablen i næste uge, og derfor er det også så passende, at jeg deler naturordførerskabet med mine MF-kollegaer fra Alternativet, så jeg ikke skal tage alle samtalerne alene.
Jeg håber, at fokus på naturen og dens velbefindende bliver så stort i fremtiden, at Naturmødet størrelsesmæssigt kan konkurrere med det »rigtige« Folkemøde. Det har naturen brug for.
