En ny analyse viser, at under 100 store selskaber på globalt plan tegner sig for næsten to tredjedele af verdens drivhusgasser.
Analysen tydeliggør ifølge den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore, at det ikke alene er op til regeringer at handle for at redde klimaet.
- Denne undersøgelse er et afgørende skridt fremad i vores forståelse af, hvordan klimakrisen har udviklet sig. Den offentlige og private sektor må begge gøre det nødvendige for at stoppe den globale opvarmning, siger Al Gore til The Guardian.
- De, som har et historisk ansvar for at have forurenet vores atmosfære, har en klar forpligtelse til også at være en del af løsningen.