Advarsel mod økologisk babymad

MAD – Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod økologisk babymad med hirse og æble/pære, fordi man har fundet for højt indhold af toksiner, der naturligt findes i hirse.

Fødevarestyrelsen advarer mod babymad fra Helsam. Foto: Colourbox

Fødevarestyrelsen har konstateret for højt indhold af tropan alkaloiderne atropin og skopolamin i et parti økologisk babymad, der er fremstillet af Helsam i Sønderborg.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Tropan alkaloider er naturlige toksiner, som bl.a. findes i hirse.  Produktet tilbage fra markedet, fordi det kan være akut skadeligt.

Symptomerne på alkaloid-forgiftning kan være hyperventilation, forvirring og øget rastløshed.

Babymaden er solgt i helsekostbutikker over hele landet og over internettet.

Det drejer sig om disse produkter:

Økologisk babymad med hirse og æble/pære
Holle Bio-Babybrei Hirse Apfel-Birne
“Demeter”
Lotnummer: L 13239
Mindst holdbar til dato: 30/4-2015

Økologisk Hirsegrød fra Holle
Holle Bio Babybrei Hirse
Lotnumre: L 13219 og L 14103
Mindst holdbar til datoerne: 30/4-2015 hhv. 30/11-2015

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: