Aarhus kan lære af Londons byhaver
KOMMENTAR: Aarhus vil etablere 600 grønne, spiselige byrum præcis som i London. Men i London er byhaver forbundet med bæredygtighed og klimahensyn, mens århusianerne mest tænker på mavens glæder.
Glen Lowe og Helen Ford er to af de grønne haveaktivister i Cranbrook Community Food Garden i Londons East End. Foto: Gustav Bech
Kort før jul fik Aarhus Kommune en stor flot julegave: 15 millioner kroner fra Nordea-fonden til projektet Smag på Aarhus. Kommunen bidrager selv med yderligere 14 millioner, og tilsammen skal de mange penge bane vejen for 600 grønne, spiselige byrum i kommunen.
Der skal vokse æbletræer og solbærbuske i parkerne, gro jordbær i de kommunale bede til fri afbenyttelse, og århusianerne skal have mulighed for at høste egne grønsager i byens parker og mellem boligblokkene.
Efter planen skal 100 af de nye dyrkningsrum være kommunale, men borgerne skal stå for de resterende 500 spiselige byrum med råd og vejledning og eventuelt også økonomisk støtte fra en ny grøn ambassade.
Projektet Smag på Aarhus er stort og flot tænkt. Det ligner på mange måder partnerskabet Captial Growth, som Londons bystyre søsatte forud for Olympiadeåret 2012. Desværre savner der Londons fokus på bæredygtighed og klimavenligt forbrug og det store udsyn. Det århusianske perspektiv er noget mere snævert. Ind til videre har handler det mest om at man bliver glad og får et godt liv af god mad, man selv har dyrket.
Ligner Capital Growth
Capital Growth i London er et projekt med et lidt større globalt udsyn. I samarbejde med London Food Link, som er en underafdeling af miljøorganisationen Sustain, og med den kendte madskribent Rosie Boycott i spidsen besluttede bystyrebystyret i 2008 at involvere borgerne i at etablere 2012 nye ”growing spaces” i storbyen. De mange nye dyrkningssteder skulle anlægges som fælles byhaver – ”urban gardens” – på sportspladser, i baggårde, på hustage og andre utraditionelle steder. Altså lige som vi med en vis forsinkelse ser der i Danmark nu.
Formålet var at sende et signal om, at London vil fremme bæredygtig udvikling, klimabevidst adfærd og bidrage til at forkorte fødevarernes ‘food mileage’ – den afstand, maden tilbagelægger, før den havner på tallerkenen – og dermed også den klimabelastning i form af CO2-udslip, som er forbundet med produktion og transport af fødevarerne.
Capital Growth havde i begyndelsen den vision, at byhaverne skulle forsyne den olympiske landsby med frugt og grønt. Det kom dog ikke til at gå i opfyldelse, men det lykkedes at nå i mål med de 2012 haver inden OL i London og at få skabt opmærksomhed om fødevarernes klimabelastning. Siden er udviklingen fortsat, og i dag er der 2321 spiselige byrum i London. En stor del af dem er skolehaver.
I Aarhus kommer maven først
Smag på Aarhus ligner Capital Growth, når det gælder ambitionerne om at skabe grønne spiselige byrum. Haverne i London skaber også madglæde, fællesskab og ”godt liv”, men det er ikke deres eneste formål – de bliver også forbundet med bæredygtighed, miljø og klimavenlighed i den offentlige bevidsthed.
I Aarhus er fokus derimod kun ‘det gode liv’, på sundhed og på sanser. Ord som madmod, maddannelse, madhåndværk, madglæde og madformidling præger ansøgningen til Nordea. Det er naturligt, for Nordeafondens formål er at støtte ‘aktiviteter, der fremmer det gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur’ – og i Danmark er vi jo vant til, at det gode liv nødvendigvis må handle om at fylde noget i maven.
Ikke noget om klima
Til gengæld står der ikke klima en eneste gang. Økologi og bæredygtighed er nævnt én gang hver i afsnittet om køkkenhaver til børn.
- Smag på Aarhus er startskuddet til at omdefinere byrummet og fremme det gode liv, siger borgmester Jacob Bundsgaard, i Nordea-fondens pressemeddelelse.
- De næste fire år skal vi gøre erfaringer med forskellige typer af byrum, planter, events og involveringsmetoder, så vi er rustet til at skabe en blivende kulturændring og nogle byrum, som kan få borgerne til at stoppe op, dufte, smage og mødes.
Større ambitioner
Ikke et ondt ord om det. Det er dejligt at bruge sanserne og at møde andre mennesker – især hvis det er flinke folk. Men Danmarks næststørste by kunne måske godt sætte ambitionsniveauet lidt højere og se maden i en større sammenhæng.
Hvorfor ikke også have ambitioner om at engagere borgerne i at gøre den mad, de med madglæde, madmod eller maddannelse putter i maven, mere bæredygtig?
Selvfølgelig skal Aarhus leve op til Nordea-fondens målsætninger, når fonden betaler så mange millioner til projektet. Men kommunen kunne måske godt for egen regning – altså for nogle af de 14 millioner skatteyderkroner, som skal medfinansiere projektet – løfte blikket op fra tallerkenen og se maden og dyrkningen af jorden i lidt større perspektiv.
Det kan heldigvis nås endnu. Smag på Aarhus løber fire år fra den 1. januar 2015.
Fakta om Smag på Aarhus
- Aarhus Kommune står bag ’Smag på Aarhus’ og samarbejder med bl.a. AgroFoodPark, Naturhistorisk Museum og Den Gamle By.
- Smag på Aarhus er for alle borgere i Aarhus Kommune.
- Formålet er at gentænke byens grønne rum og involvere borgere fra forskellige generationer, kulturer og sociale lag i at gøre Aarhus smukkere, sundere og rarere at færdes i.
- Frem til slutningen af 2018 er det målet at etablere 600 spiselige byrum i forskellig skala, tilknytte 50 foreninger og afholde 300 arrangementer med fokus på mad, natur og dyrkning.
- Projektet er støttet af Nordea-fonden med 15 millioner kroner. Aarhus Kommune medfinansierer en del af projektet.
Ulla Skovsbøl er journalist og med i redaktionen for OrganicToday.dk
