Bassiner søger for rent vand i Københavns Havn
VAND – Det er intet mindre end unikt, at en storby som København har så rent vand i havnen, at man kan tage en dukkert uden risiko for at blive syg. Det skyldes 12 store underjordiske bassiner, som HOFOR har bygget under storbyen. Tilsammen kan de rumme samme mængde vand som 88 olympiske svømmepøle, og du har højst sandsynligt gået oven på et af dem uden at vide det.
Her ligger Københavns 12 underjordiske bassiner.
Ville du hoppe på hovedet i Seinen i Paris eller Themsen i London for at bade? Nej, vel. Ikke endnu i hvert fald. Det er helt unikt, at en storby som København har så rent vand i havnen, at man kan bade uden risiko for at blive syg. Men hvordan går det til, at en tidligere industrihavn helt uden brug af kemiske stoffer kan holdes så ren?
Det kan du takke 12 underjordiske bassiner, som HOFOR, Hovedstadens Forsyningsselskab har bygget under vores hovedstad, for.
Under caféerne på Kvæsthusbroen, lige ved Skuespilhuset, ligger et. For enden af Dampfærgevej på Østerbro ligger et andet. Ved Amager Strandpark et tredje. Og sågar under den befolkede Højbro Plads. Sådan kunne man blive ved, for der er 12 under hele København.
Det er således hverken Ajax eller klor, der har renset havnen. Men derimod disse store underjordiske bassiner, hvor regn- og kloakvandet ledes hen, når kloakkerne er ved at være fyldt op. Her venter det beskidte vand til der igen er plads i kloakken, og det kan komme videre ud til rensningsanlægget.
Tilsammen har de 12 bassiner en volumen på 220.000 m3. Det svarer til 88 olympiske badebassiner eller ca. 5000 menneskers årlige vandforbrug.
De holder øje
- Det er dejligt at kunne sikre, at Københavnerne glædeligt kan springe på hovedet i havnen. I så tæt befolket en hovedstad er det unikt. Vi føler os også lidt som Tordenskjolds soldater, og går med stolthed på arbejde, fortæller Johnny Pedersen fra HOFOR.
Han er sektionsleder for et hold, der blandt andet sørger for, at dette system hver dag fungerer. Der er altid nogen på vagt. Juleaften. Påske. Nytår. Døgnet rundt.
De overvåger, at vandet ledes til de rette bassiner og videre til rensningsanlægget, når der igen er plads i kloakken. Når bassinerne har været i brug, gør de dem sågar rene igen.
Fra beskidt vand til badeland
Frem til midten af 1990’erne var havnevandet stærkt forurenet. Knap 100 kloakudløb, oliespild og industriaffald var hovedårsagen til, at vandet var så beskidt, at det var forbudt at bade og fiske i det. Hver gang det regnede kraftigt, og der kom tryk på byens kloakker, løb blandingen af kloak- og regnvand lige ud i havnen. Vandet var sundhedsfarligt.
Men så tog HOFOR i samarbejde med Københavns Kommune de første skridt til at gøre hovedrent i havnen.
I dag kan du derfor bade i det. I 2002 blev det første havnebad åbnet, fordi vandet på grund af indsatsen overholdt gældende krav til badevand. Flere havnebade er efterfølgende åbnet, og siden 2005 har det også været tilladt at spise de torsk og ørreder man fanger i havnen.
Vandkvalitet måles hver dag
Et effektivt elektronisk advarselssystem måler hver dag vandkvaliteten i havnen, og Københavns Kommune lukker havnebadene, hvis der er uønskede bakterier i vandet. Det kan nemlig ske, at kloakvand må lukkes ud, hvis byen rammes af de helt store skybrud. Så er der nemlig ikke engang plads i de 12 underjordiske forsinkelses-bassiner.
- Ved de helt store skybrud, er regnmængderne så store, at det største bassin Colosseum, der har en volumen svarende til 12 olympiske bassiner, bliver fyldt på omkring en halv time. I de situationer er det som at vælge mellem pest eller kolera. Vil vi have vand i mange kældre eller lede det ud i havnen? Og der er det trods alt bedre at miste en badedag eller to, siger Johnny Pedersen fra HOFOR.
Han pointerer, at det kun sker, når alle bassinerne er fulde, og det vil derfor ikke være det mest beskidte vand, der ryger i havnen. Hvis det røde flag er hejst, så betyder det, at man ikke må bade. Så hold øje med det og vent til badestedet igen hejser det grønne flag.
Flere på vej
Klimaet ændrer sig, og meteorologerne forventer kraftigere regn og flere skybrud. Derfor er HOFOR også i fuld gang med flere tiltag, der skal gøre byen klar til fremtidens vejr.
- Fremover handler det meget om at få fjernet regnvand fra kloakken. Hvis vi bare skal håndtere kloakvand i kloakken, har vi masser plads, fortæller Johnny Pedersen.
Den helt nyåbnede Sankt Annæ Plads er et eksempel på, hvordan man arbejder på at adskille regn- og kloakvand. Og mange af Københavns gader får i disse år skybrudsriste langs fortovskanten.
Og så bygges der også flere bassiner. Allerede næste år forventes et nyt overløbsbassin at blive taget i brug. Det bliver det længste af sin slags, med sine over 3 kilometer langs Damhusåen. Det bassin vil have en volumen på 29.000 kubikmeter og blandt andet betyde, at man kan anlægge en helt ny strand ved Valby til gavn for endnu flere badeglade byboere.
