70.000 børn samler affald i naturen

Børn og voksne over hele landet vil i dag og i den kommende uge samle gamle øldåser, plastposer, cigaretskod og alt muligt andet affald, vi bare smider i naturen. Sidste år blev der indsamlet 190 ton affald.

70.000 børn hjælper Danmarks Naturfredningsforening med at samle affald i naturen. (Foto: Bente Hjorth)

Danmarks Naturfredningsforening inviterer igen i år børn fra skoler, børnehaver og andre institutioner til at hjælpe med at gøre naturen forårsklar og befri den for affald.

Rekordmange børn har taget imod invitationen. 70.241 børn fra 1.165 institutioner er tilmeldt indsamlingen over hele landet. De vil fra den 16. til 20. april samle affald i deres lokalområde.

Danmarks Naturfredningsforening har stor erfaring med at samle affald. Den første blev gennemført for præcis 100 år siden.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: