Anlægget, der dækker 14 kvadratkilometer, er placeret på offentligt land i Mojave-ørkenen, hvor der er rigelig med sol året rundt. Kraftværet er delt i tre sektioner, der er ejet af Oakland Kommune, Google og NRG Energy. Kapaciteten er 400 megawatt.
Der har i årevis både i USA, Spanien og andre lande været termiske systemer, der arbejder med koncentrede solstråler, der opheder vand eller smeltet salt til høje temperaturer, der igen frembringer damp til drift af generatorer. Ivanpah skal bare være større og mere moderne end alle andre.
Spejlene følger solens gang
Anlægget med de knap 350.000 spejle, alle på størrelse af en portdør, er drevet af computere, der lader spejlene følge solens gang. Strålerne bliver koncenteret imod tre 40-etager høje tårne, hvor generatorer drives. Ivanpah leverer strøm til 140.000 husholdninger og er ejet af NRG Energy Inc.
Firmaet bag teknologien er Brightsource.
Skattefordele skal trække investeringer
USA’s føderale regering har; ligesom de har gjort med vindturbiner, sikret investorer en profitabel grad af skattefrihed, hvis de gik ind i solenergi. Investeringsrabatten sænkes i 2016 fra 30 til 10 procent. Ydermere er det bestemt i Californien, at el-selskaberne skal købe en tredjedel af deres energi fra solenergi-kilder inden 2020 og at kraftværker som Ivanpah får kontrakter der varer i 25 år.
The Wall Street Journal skriver, at sådan et anlæg som Ivanpah koster fire gange så meget at bygge som en gas-kraftværk og producerer betydeligt mindre energi. Resultatet er dobbelt så dyr elektricitet. Forbrugerne har endnu ikke set, hvor stor regningen bliver i fremtiden.
I henhold til nyhedsbureauet AP fremhæver solenergibranchen, at der er sket dramatiske prisfald på ren energi de seneste år.
Mange nye anlæg
Ivanpah er så langt fra det eneste solkraftværk, der introduceres i USA. I slutningen af 2013 kom en stribe nye anlæg online med tilsammen 1.141 megawatt kapacitet. Færre nye er planlagt, hedder det. Den amerikanske regering, og præsident Barack Obama i særdeleshed, skubber på udvikling af ren energi i USA.
Det amerikanske Energiministerium anslår, at solenergi-industrien i dag omfatter 6.100 firmaer med 140.000 ansatte. beskæftigelsen i sektoren er steget 20 procent siden 2012.
For at imødegå problemer med naturen har myndighederne i Washington udpeget 17 solenergi-zoner i landet, hvor skaderne skulle være mindst mulige. Det drejer sig om 1166 kvadratkilometer jord i staterne Californien, Nevada, Arizona, Utah, Colorado og New Mexico skriver Mercury News.
2.400 værker på tegnebrættet
Og i sandhed er og kommer der mange sol-anlæg i USA. I slutningen af 2013 viste en opgørelse, citeret af Quartz, at der er planlagt 2.400 værker med en samlet kapacitet på 43.000 megawatt. Det skulle svare til kapaciteten fra 43 a-krafværker og tænde pæren i 6 millioner hjem.
Det meste af overnævnte kapacitet er ikke i byggefasen. Kommer de alle online vil USA placere sig i toppen af sol-energi markedet sammen med Japan og Kina.
I 2012 udløb en skattefordel for vindturbiner, hvilket fik udviklere til at installere 13.131 megawatt nye systemer svarende til 42 procent af al ny elektricitets-kapacitet det år. Kongressen forlængede derefter skattefriheden endnu et år.
Fuglene bliver stegt
En reportage i The Wall Street Journal karakteriserede kraftværket som det første og måske sidste af sin art. Problemet er, at de koncentrerede solstråler steget forbiflyvende fugle i luften. Omkring de tre tårne er der temperaturer over 500 grader Celcius.
Tidligere har der været kontroverser om arter af vegetation og sjældne skilpadder. Miljøbekymringer har forsinket anlægget betydeligt.
Størrelsen af problemerne for fugle er endnu ukendt, men man har fundet mange svedne dyr fra mange arter under afprøvningen af værket. Nu skal det hele studeres over to år, skriver avisen. Firmaet bag teknologien, BrightSource, hævder at være i stand til at løse fuglenes problem.
Alligevel har firmaet udskudt bygning af nye værker i USA (men ikke i Kina). Et planlagt skulle have tårne på 69-etager. Den har lokale indianerbefolkning protesteret imod, fordi de er grimme og ses på lang afstand.