Fødevareindustrien skal have støtte til grøn omstilling, ligesom der skal etableres et grønt iværksætterhus. Venstrefløjen og regeringen vil desuden afsætte 150 millioner kroner til energirenovering af offentlige bygninger, 150 millioner til en grøn kautionsordning og 40 millioner til en omstillingsfond.
Desuden afsættes penge af til at gøre jernbanen mellem Køge og Næstved klar til eltog. Desuden en bevilling på 25 millioner kroner, der skal gøre det mere attraktivt at køre med tog – blandt andet ved at forbedre adgangsvejene til landets banegårde med elevatorer og ramper.
Nye midler
Ifølge TV2′s oplysninger er planen, at de 1,7 milliarder kroner bruges over de kommende år. Således vil arbejdet på jernbanen ske i perioden 2013-2018.
Af den samlede sum på 1,7 milliarder kroner er den ene milliard allerede sat af i det nationale budget, men først nu er det konkret besluttet, hvad pengene skal bruges på. De øvrige 700 millioner kroner er nye tilførte midler.