Danekræ er en betegnelse, som kan tildeles naturhistoriske genstande med særlige videnskabelige eller udstillingsmæssige værdier, men i dette tilfælde overvejer eksperterne, om man ikke med en vis ret kan kalde det en ‘danebæ’.
- Ekskrementets eller rettere sagt stenens overflade er glat, og den bevarede ende er lidt tilspidset – så selv i forstenet form ligner den meget godt et moderne ekskrement, fortæller lektor Arne Thorshøj Nielsen fra Statens Naturhistoriske Museum.
Små huller
- I overfladen kan man se en del små huller. De har stor lighed med de gravegange, vi ser i moderne ekskrementer, når fluelarver har været på besøg. De nutidige fluer, der lever i og af ekskrementer, er dog først opstået inden for de sidste 65 millioner år, så vi formoder, at hullerne i vores danebæ er lavet af fortidige slægtninge med en lignende levevis.
Den 140 millioner år gamle forstenede lort har været genstand for grundige studier af palæontologerne Jesper Milan fra Østsjællands Museum og Niels Bonde fra Københavns Universitet. De har skrevet en videnskabelig artikel om fundet, som snart bliver udgivet i Mexico.