Ministrene offentliggjorde samtidig et 40 sider langt notat, hvor de argumenterer for en reform af EU’s handelssystem for CO2-kvoter. Ifølge dokumentet behøver en indsats for klimaet ikke nødvendigvis at forhindre lavere energipriser.
Tværtimod har enkelte EU-lande, som er langt fremme med vedvarende energi, relativt lave energipriser, og vinder samtidig på at eksportere grøn energi-teknologi, understreger ministrene.
USA og Kina indhenter os
- EU har været førende på dette marked, men de kinesiske og USA ser nu også mulighederne og er ved at indhente os, sagde Storbritanniens energi- og klimaminister, Ed Davey, i dag ved en konference i Bruxelles ifølge nyhedsbureuaet Reuters.
- Min bekymring er, at EU ikke bevæger hurtigt nok, sagde han med henvisning til en række politiske og økonomiske årsager.
Hidtil har EU haft som mål i 2020 at reducere udledningen af klimagas med 20 procent fra 1990-niveauet, øge anvendelsen af vedvarende brug til 20 procent af de samlede udgifter og øge energi-effektiviteten med 20 procent fra forventede forbrug.
Nye mål forud for FN-aftale
Ifølge EUs klimakommissær, Connie Hedegaard, vil EU analysere effekten ved en reduktion af de tre mål på henholdsvis 25, 40 og 45 procent. Analysen vil indgå som en del af en samlet klima- og energi-lovgivning for EU, som Kommissionen vil fremlægge i begyndelsen af 2014, skriver Reuters.
EU-lederne vil efterfølgende drøfte forslaget på et topmøde i september med FNs generalsekretær Ban Ki-moon før den næste globale FN-aftale i 2015.
Ifølge Connie Hedegaard er det bydende nødvendigt, at erhvervslivet også er med til at bringe debatten videre.
- Min bekymring er, at der er nogle velorganiserede interesser, der i al for høj grad taler for business as usual, sagde Connie Hedegaard til Reuters.